Page 352 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

hvad der var ranet fra hende med Urette. Sivard prøvede
forgjæves derpå, men da han havde bestukket alle dem, der
havde noget at sige i den Sag, blev hun omsider trolovet
med ham. Da Halfdan i Rusland fik dette at vide af
Kjøbmænd, sejlede han så hurtig hjem, at han kom, inden
Brylluppet var holdt. På Brylluppets første Dag bød han,
inden han gik op til Kongeborgen, sine Mænd, at de ikke
måtte forlade de Vagtposter, han havde anvist dem, før end
de hørte Våbengny langt borte. Ukjendt af Gjæsterne gik
han frem for Jomfruen, og for ikke at åbenbare sin Mening
for flere ved at sige den rent ud i simple Ord nedlagde han
den i et dunkelt og tvetydigt Kvad, som følger:
Da fra Danmark
bort jeg drog,
Kvinders Falskhed
ej jeg kjendte.
En jeg vog,
og to jeg vog,
tre og fire
så Jeg fældte.
Fem og sex
på Valen segned,
syv og otte
fulgte efter,
ni og ti
sig måtte neje,
elleve faldt
i sidste Omgang.
Ej for Rænker
ræd jeg var,
stolt jeg på
et Løfte stoled.
Tåbe tro
-346-