på Kvindetale,
lide trygt
på Kvindeløfter.
Hertil svarede Gyrithe:
Last mig ej
for sveget Løfte,
last kun Rygtet,
som har løjet.
Tung om Hjærtet
jeg det troede,
da det meldte,
du var død.
Hårdt de trygled
mig og trued,
nødig jeg
til sidst mig nejed.
Glad jeg nu
min Hånd dig giver,
aldrig svigter
jeg mit Ord.
"
Ingenlunde har jeg brudt mit Løfte til dig", sagde hun, "om
jeg end, ene, som jeg var, ikke mægtede at modstå så
manges Overtalelser og vægre mig ved at gjøre, hvad de
strængelig formanede mig til i Henseende til at modtage
dette Ægteskabstilbud". Jomfruen havde endnu ikke fået talt
ud, da Halfdan gjennemborede hendes Brudgom med sit
Sværd, og ikke nøjet med at have fældet en Mand, fældede
han største Delen af Gjæsterne. Da Sachserne vaklende frem
og tilbage i Drukkenskab angreb ham, blev de ihjelslagne af
hans Mænd, som nu kom til. Derefter ægtede Halfdan
Gyrithe, men da han kom på det rene med, at hun var
ufrugtbar, og han var i højeste Grad opsat på at få Afkom,
-347-