Page 357 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

styrke deres Stalbrødres Kræfter, når de glippede; derefter,
skulde en med Valpladsen vel kjendt Regnemester hertil føje
Fløje af Slyngekastere, som skulde stå bag deres Stalbrødre
og angribe Fjenden på langt Hold med deres Blider, og bag
ved dem igjen skulde han i Flæng og uden Hensyn til Stand
og Vilkår stille Folk af anhver Alder og Rang.
Bagtroppen skulde han derhos ordne i tre Kiler ligesom
Fortroppen og med det samme Forhold i Rækkerne. Den
bageste Del af denne vilde så, idet den stødte op til de
foranstående , beskytte dem just derved, at den vendte til
den anden Side. Men kom han i Søslag, skulde han udskille
en Del af sin Flåde, som så, når han begyndte slaget, på
mangfoldig Måde skulde fare hid og did omkring de
fjendtlige Skibe. Efter at have tilegnet sig disse Regler i
Krigskunsten kom han Svenskerne i Forkjøbet og fældede
Yngve og Olaf, medens de endnu var ved at lave sig til at
føre Krig. Da deres Broder Ingild sendte Bud til ham og
under Påskud af, at det stod ilde til med hans Helsen, bad
om Våbenstilstand, tilstod han ham hans Begjæring, for at
hans Tapperhed, som havde lært at skåne dem, der havde
Sorg og Kvide, ikke skulde få Udseende af at krænke den,
der nu kun havde så krank en Lykke.
Da Ingild senere udæskede ham ved skammelig at røve hans
Søster, mattede han ham længe ved at påføre ham en Krig, i
hvilken Sejren snart hældede til den ene, snart til den anden
Side, indtil han omsider sluttede Venskab med ham, idet han
holdt det for bedre at have ham til Forbundsfælle end til
Fjende.
Da han derefter spurgte, at der skulde være Krig om
Kongedømmet imellem Trøndernes Konge Olaf og
Jomfruerne Stikla og Rusla, blev han såre opbragt over disse
-351-