Page 358 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Kvinders Frækhed og drog, uden at nogen vidste af det, til
ham, forklædte sig således, at man ikke så hans fremstående
Tænder, og angreb Jomfruerne. Han fældede dem begge og
gav to Havne Navne, der mindede om deres. Ved den
Lejlighed gav han et storartet Bevis på sin Tapperhed, thi
uden at have andet på end en Skjorte, som man bærer den
under Rustningen, stillede han sit Bryst blot for Fjendernes
Våben. Da Olaf tilbød ham Løn for Sejren, afslog han den,
så det var ikke let at sige, om han havde lagt størst
Tapperhed eller Uegennyttighed for Dagen. Derpå angreb
han en frisisk Kæmpe ved Navn Ubbe, som tit hærjede på
Jyllands Kyster og anrettede stort Mandefald blandt
Almuen, og da han ikke kunde få Bugt med ham med
Våben, bød han sine Krigsfolk gribe ham med Hænderne,
strakte ham til Jorden og lod ham binde og lægge i Lænker.
Således overvandt han på en forsmædelig Måde den, som
han kort i Forvejen havde troet skulde tilføje ham et svært
Nederlag.
Harald gav ham imidlertid sin Søster til Ægte og fik ham
derved til at tage Krigstjeneste hos sig, og derpå gjorde han
de Folk, der boede ved Rhinen, skatskyldige og udskrev
Krigsfolk af de tapreste iblandt dem. Lidende på dem
overvandt han Slavenland i Krig og bød, at dets
Høvedsmænd Dal og Duk formedelst deres Tapperhed blot
skulde tages til Fange og ikke dræbes. Efter at have taget
dem i sin Tjeneste, underlagde han sig med Våbenmagt
Aqvitanien og drog så strax efter til England, fældede
Humbrernes Konge og tog alle de ypperste af det
overvundne Lands Ungdom med sig; som den første iblandt
dem regnedes Orm med Tilnavnet den Bretske. Rygtet om
disse Bedrifter lokkede Kæmper til ham fra alle Dele af
Verden, og dem samlede han i en Flok for sig, som han gav
-352-