Page 356 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

sagde han, at Æren alene var Løn nok, og viste sig således
lige så stor ved at afslå de Gaver, der bødes ham, som han
havde vist sig ved at fortjene dem. Herved indgjød han alle
lige så stor Beundring for sin Uegennyttighed som for sin
Tapperhed, idet han erklærede, at Sejren skulde bringe ham
Hæder og ikke Guld og Gods.
Imidlertid døde Svenskernes Konge Alver og efterlod sig
Sønnerne Olaf, Yngve og Ingild. Yngve var ikke fornøjet
med den Magt og Anseelse, der var gået i Arv til ham fra
hans Fader, og for at udvide sit Rige erklærede han
Danskerne Krig. Da Harald var opsat på at få Gudernes
Mening at vide om, hvilket Udfald Krigen vilde få, kom der
en overmåde stor gammel Mand, som kun havde et Øje og
havde en låden Kappe på, til ham og sagde, at han hed Odin
og forstod sig på Krigsvæsen, og han gav ham de nyttigste
Anvisninger om, hvorledes han skulde opstille sin Hær i
Slagorden, Han bød ham, når han skulde kæmpe til Lands,
at dele hele sin Hær i tre Fylkinger, som han hver skulde
ordne i tyve Rækker, men den midterste Fylking skulde
desuden springe frem foran deandre to med tyve Mand
opstillede i fem Rækker, og den ligesom de to andre skulde
han give Form som Spidsen af en Kegle eller Kile, og på
begge Sider af den skulde Fløjene gå skråt ud. Rækkerne i
hver af Fylkingerne skulde han ordne således, at der, når
Krigsfolkene stillede sig op, i den forreste Række skulde
være to Mand og så kun én flere i hver af de følgende,
således at der i anden række var tre, i tredje fire og således
fremdeles; således skulde Forholdet holdes alle Rækkerne
igjennem, indtil Fløjmændene i Midterfylkingens sidste
Række kom i lige Linie med og sluttede sig tæt op til
Sidefløjenes sidste række, og derfra skulde så hver Fylking
fortsættes videre med ti Rækker. Bag disse Fylkinger skulle
han opstille det unge Mandskab med Kastespyd og bag det
igjen de gamle, som med deres prøvede Tapperhed skulde
-350-