Page 361 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

denne Forsmædelse, kom ud hver af sin Dør og gik begge på
en Gang løs på Ole uden at ænse hans Alder og Kræfter.
Han sårede dem dødelig, og da deres Legemskræfter var helt
udtømte, kvad Grim, skjønt han næsten var helt kraftesløs
og knapt kunde drage sit sidste Suk, med sin sidste Rallen
følgende Vise:
Mat og mødig
nu jeg mærker,
at i Døden
snart jeg dåner;
tungt og trægt
jeg tækker Vejret,
ud af Såret
Livet siver.
Dog en stakket
Stund endnu
vil vort Sværd
vi modig svinge,
at, vi, når
i Grav vi gjemmes,
må for Mod
og Manddom prises.
Sidste Slag
vi nu vil slå,
før vi skal
til Helhejm fare.
Med på Farten
skal vor Fjende!
Samme Grav
os alle gjemme!
Sålunde kvad Grim, og hans Fader, som vilde kappes med
ham i ubetvingeligt Mod og føje sin Opfordring til sin Søns
-355-