Page 364 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

men faldt atter pludselig om ude af Stand ikke blot til at
åbne Øjnene, men også til at stå på sine Fødder. I den Grad
kan Forbavselse lamslå. Olaf spurgte nu, hvoraf det kom, at
hun faldt så tit, og hun svarede, at hun var bleven slået af
Gjæstens barske Blik, han var af Kongeæt, og hvis han
kunde gjøre Røvernes Forsæt til intet, var han overmåde
værdig til at blive hendes Husbond. De bad nu alle Ole om
at blotte sit Ansigt - han havde nemlig trukket Hatten ned
over det -, at de kunde se hans Træk. Han bød dem da alle
aflægge deres Sorg og holde sig fra al Gråd og Kvide, og så
blottede han sit Ansigt, og alle stirrede ivrig på ham
undrende sig over hans store Fagerhed, thi hans Lokker var
gule og skinnede som Guld. Øjnene holdt han lukkede for
ikke at indjage dem Skræk, når de så dem. Så fattede de
Mod igjen i Håb om bedre Tider, og det var, som om
Gjæsterne vilde give sig til at danse og Hirdmændene til at
hoppe og springe, idet den dybeste Sørgmodighed vejredes
bort af overstrømmende Glæde og Munterhed. Således
borttog Håbet Frygten, og Gjæstebudet fik et helt andet
Udseende, og intet var, som det havde været fra første Færd
af; således forjog en Gjæsts venlige Løfte den fælles Frygt
af alles Sind. Imidlertid kom Hjale og Skate med ti Svende,
som om de vilde bortføre Pigen lige på Stedet, og gjorde
Ustyr overalt med Råben og Skrigen. Hvis Kongen ikke
strax overgav dem Pigen, udæskede de ham til Kamp, sagde
de. Ole besvarede strax deres Skrål med at love, at han vilde
slås med dem; han stillede den Betingelse, at ingen lumsk
måtte angribe nogen bagfra, medens Kampen stod på, der
skulde kun kæmpes Ansigt mod Ansigt. Derpå fældede han
med sit Sværd, som hed Løgthe, ene dem alle tolv, hvilket
var en større Bedrift, end man skulde vente af ham efter
hans unge Alder. For øvrigt fandt Kampen Sted på en Holm
midt i en Mose, og ikke langt derfra ligger der en Landsby,
som til Minde om denne Kamp bærer begge Hjale og Skates
Navne i Forening.
-358-