Page 354 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

drog han til Upsal for at opnå, at hun blev frugtbar, og der
blev da svaret ham, at, om han vilde avle Børn, måtte han
først bringe sin Broders Skygge et Sonoffer. Dette Bud
adlød han, og så opnåede han, hvad han ønskede, idet han
med Gyrithe fik en Søn, som han kaldte Harald. l hans Navn
søgte han igjen at samle Daneriget og give det dets fordums
Omfang, thi det var blevet splittet ved Høvdingernes Vold
og Uret, og i en Krig på Sjæl land angreb han da en såre
navnkundig Kæmpe ved Navn Vesete og faldt i Slaget. Da
Gyrithe, som af Kjærlighed til sin Søn deltog i Slaget i
Mandsklæder, så' det, tog hun Sønnen, der kæmpede ivrig,
medens hans Stalbrødre flyede, på sine Skuldre og bar ham
hen til en Lund i Nærheden. De fleste af Fjenderne var for
trætte til at forfølge hende, men en at dem skjød en Pil
igjennem Bagdelen på ham,medens han hang på hendes
Ryg, og Harald syntes derfor, at hans Moder mere havde
påført ham Skam end ydet bam Hjælp.
Harald Hildetand
Harald var såre fager og overmåde stor af Væxt, ligesom
han overgik sine jævnaldrende i Kræfter og Legemsbygning.
Odin, på hvis Bud han syntes at være bleven avlet, var ham
så gunstig at love, at Jærn ikke skulde kunne volde ham
nogen Mén, og som Følge heraf mægtede Våben, som
sårede andre, ikke at tilføje ham nogen Skade. Han undlod
da heller ikke at gjengjælde denne Velgjerning, thi, efter
hvad der fortælles, skal han have lovet Odin Sjælene af dem,
han fældede. Til Minde om sin Fader lod han nogle
Runeristere indhugge hans Bedrifter på en Klippe i Bleking,
som jeg allerede har omtalt i Fortalen. Derpå drog han, da
han spurgte, at Vesete skulde holde Bryllup i Skåne, did i en
Tiggers Skikkelse, og da Gjæstebudet om Aftenen var til
-348-