Page 355 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ende, og alle lå døvede af Drik og Søvn, sprængte han med
en Bjælke Brudekammerets Væg. Vesete tilføjede ham ikke
noget Sår, men slog ham sådan over Munden med en
Knippel, at han mistede to Tænder derved; senere voxede
der uventet et Par Kindtænder ud i Stedet og bødede på
Skaden. Heraf fik han Tilnavnet Hildetand, som nogle siger,
han fik, fordi han havde en Række fremspringende Tænder.
Efter ved denne Lejlighed at have fældet Vesete fik han
Herredømmet i Skåne. Derpå angreb han Hader i Jylland og
fældede ham, og en Bys Navn hevarer stadig Mindel om
hans Fald.
Derpå bemægtigede han sig Lejre, efter at have fældet
Hunding og Rørik, og samlede atter det splittede Danerige i
dets gamle Omfang. Så spurgte han, at Asmund, Kongen
over Vigen, var bleven berøvet sit Rige af sin ældre Søster,
og opbragt over en sådan Frækhed af en Kvinde, drog han,
medens Krigen endnu var uafgjort, til Norge med et Skib for
at komme Asmund til Undsætning. Da Slaget begyndte, gik
han imod Fjenden iført en Purpurkåbe og med en
guldbaldyret Hue på Hovedet, så at han snarere måtte siges
at være pyntet til Fest end rustet til Kamp, således stolede
han i Steden for på Våben på den lønlige Vished, han havde
om, at Lykken var ham god. Men hans Mod svarede ikke til
hans Dragt, thi skjønt han var våbenløs og kun iført sit
kongelige Skrud, gik han frem foran de væbnedes Fylkinger,
stillede sig blot i Kampen og udsatte sig for de største Farer.
Spydene, der slyngedes imod ham, mistede al Evne til at
volde ham Men, ret som om deres Odde var døvede, og da
Fjenderne så', hvorledes han kæmpede våbenløs, trængte de
ind på ham og var, om ikke for andet, så for Skams Skyld,
nødte til at gå drabelig frem. Men Harald, som stadig var
uskadt, fældede dem med sit Sværd eller nødte dem til at fly,
og således gav han Asmund hans Rige tilbage, efter at han
havde dræbt hans Søster. Da Asmund bød ham Sejrens Løn,
-349-