Page 362 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

kjække Vise, kvad nu:
Vælder Blodet
end af Brystet,
er kun lidet
Liv os levnet,
kjækt vi til
det sidste kæmper,
at vort Ry
må evigt leve.
Sværd for sidste
Gang jeg svinger,
flux jeg nu
vor Fjende fælder,
Trende Lig
på Bål skal lægges,
samme Urne
Asken gjemme.
Da han havde kvædet dette, gjorde de begge, støttende sig
på deres Knæ - thi den nær forestående Død havde udtømt
deres Kræfter - en sidste Kraftanstrcengelse for at kæmpe
med Ole, for at de kunde få deres Fjende med i Døden, thi at
de skulde dø, ænsede de ikke, når blot han, som fældede
dem, kom til at gjøre dem Følgeskab. Ole fældede den ene
af dem med sit Sværd, den anden lod han sin Hund gjøre det
af med. Men han vandt ikke denne Sejr, uden at den kostede
ham Blod, thi han, som hidtil var forbleven uskadt, havde nu
fået et Sår foran på Kroppen. Hans Hund slikkede ham
flittig, og så kom han til Kræfter igjen. For at udbrede sikker
Kundskab om sin Sejr hængte han Stimændenes Lig op i
Galger, så de kunde ses vidt og bredt. Derhos bemægtigede
han sig deres Borg og gjemte alt det Bytte, han fandt der, til
Brug i Fremtiden.
-356-