Page 363 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

På den Tid havde Brødrene Skate og Hjale's frække
Overmod i den Grad taget Overhånd, at de røvede fagre
Jomfruer fra deres Forældre og krænkede dem. Det traf sig
nu så, at de fik i Sinde at røve Æse, en Datter af Olaf,
Underkongen i Vermland, og de lod da hendes Fader vide, at
hvis han ikke vilde give hende til Pris for dem, måtte han
enten selv gå i Tvekamp til Værn for sit Barn eller stille en
anden i sit Sted. Da Ole spurgte det, glædede han sig over
den Lejlighed til Kamp, der her tilbød sig, og gik til Olafs
Hus forklædt som Bonde. Han fik Plads blandt de nederste
ved Bordet, og da han så', at hele Kongens Hus sørgede,
kaldte han med Forsæt Kongens Søn hen til sig og spurgte,
hvorfor de satte så bedrøvelige Ansigter op. Han svarede, at
hvis der ikke snart kom nogen til Hjælp, vilde hans Søsters
Kyskhed inden føje Tid blive krænket af nogle grumme
Kæmper. Ole spurgte så, hvad Løn den vilde få, der satte sit
Liv på Spil for Jomfruen, og da Sønnen spurgte Olaf derom,
svarede denne, at den, der gik i Kamp for hans Datter, skulle
få hende til Ægte. De Ord vakte i høj Grad Oles Lyst til at
indlade sig på det Vovestykke.
Jomfruen havde for Skik at gå tæt hen til Gjæsterne og
holde et Lys op for Ansigtet og tage dem nøje i Øjesyn for at
danne sig et sikkert Skjøn om deres Sæder og Levemåde,
som gjæstede dem, ja, man tror endogså, at hun af Ansigtets
Mærker og Linier skjønnede deres Herkomst, hun så' på, og
blot ved sit skarpe Syn kunde afgjøre, hvad Byrd enhver var
af. Da hun nu kom hen til Ole og stod og så' på ham med
sine forskende Øjne, blev hun slået af det usædvanlig
gruopvækkende, der var i hans Blik, og faldt om næsten
død, men da hendes Kræfter lidt efter lidt vendte tilbage, og
hun igjen begyndte at trække Vejret friere, prøvede hun
igjen på at se på Ungersvenden, og hun gled da pludselig og
faldt forover, som om hun var helt fra sig selv. Tredje Gang
prøvcde hun på at åbne sine lukkede og nedslagne Øjne,
-357-