Page 360 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

hvasse og lynende Blikke. Da han havde spurgt, at Gunne,
Høvedsmanden over Thelemarken, sammen med sin Søn
Grim på Stimandsvis hærjede i Ødeskoven, der er opfyldt af
tæt Krat og skumle Dale, blev han harmfuld over dette
Uvæsen og bad sin Fader om at give ham Hund og Hest og
sådanne Våben, som let kunde skaffes til Veje, idet han
fordømte den Ungdom, der lod den Tid, der burde vies til
Tapperhed, hengå i Ørkesløshed. Da han havde fået, hvad
han bad om, ransagede han på det omhyggeligste den
nævnte Skov og fandt da Spor dybt indtrykte i Sneen, som
røbede, hvor Stimanden havde haft sin Gang. Ledet af dem
kom han over et Bjærg og nåede til en overmåde stor Elv.
Her hørte Menneskesporene, som han hidtil havde fulgt, op,
og han besluttede da at sætte over Elven, men selve Vandets
Masse, hvis Bølger rullede af Sted i rivende Fart, syntes at
gjøre det umuligt at komme over, thi der var fuldt op af
skjulte Skjær, så hele Elvelejet stod som i én skummende
Hvirvel. Lysten til at komme hurtig af Sted fik imidlertid
Overtaget i Oles Sind over Tanken om Faren, så hans Mod
fik Bugt med hans Frygt, og hans Dumdristighed lod hånt
om Faren, han anså intet for vanskeligt, når han havde Lyst
dertil, og kom på sin Hest igjennem de brusende Hvirvler.
Da han var kommen over Elven, kom han til nogle snævre
Passer, som på alle Sider var omgivne af Moser, som det
ikke var let at trænge ind i, fordi der var opkastet en Vold
foran dem. Han førte sin Hest over Volden og så' da en
Indhegning med mange Stalde. Opsat på at sætte sin Hest
ind dèr, drev han en Flok af dem, der var der, ud, men så
kom en Mand ved Navn Toke, Gunnes Træl, ud, opbragt
over, at en fremmed var så fræk, og angreb ham hårdelig,
men han afbødede hans Angreh blot ved at holde Skjoldet
for. Ole syntes, det vilde være en Skam at dræbe ham med
sit Sværd og han greb ham derfor og knuste hvert Ledemod
i ham og kastede ham så ind i Huset, han var kommen så
hæsblæsende ud af. Gunne og Grim blev strax rasende over
-354-