Tordenkile, og til Straf, fordi de havde angrebet den nævnte
Gud, havde de fået Ryggen knækket. Da de gik derfra, så' de
syv Tønder ombundne med Guldbånd, hvori der hang store
Sølvringe forbundne med dem ved talrige Led. Ved dem lå
der en i begge Ender guldbeslået Tand af et sjældent
Vilddyr; ved Siden af den lå der et stort Bøffelhorn,
kunstfærdig udskåret og prydet med udsøgte strålende
Ædelstene, og ved Siden af det igjen lå der et overordentlig
tungt Armbånd. Opflammet af tøjlesløs Begjærlighed greb
en af Mændene med sine griske Hænder efter
Guldarmbåndet uden at ane, at der skjulte sig den største
Fare under det herlige Metals Glans, og at dødbringende
Ulykke lurede bag det strålende Bytte. En anden, som heller
ikke kunde styre sin Begjærlighed, strakte sine rystende
Hænder ud efter Hornet, og en tredje, som heller ikke kunde
styre sine Fingre, tog, for at kappes med de andre i Mod,
Tanden på Skulderen. Det Bytte, de havde gjort, var lysteligt
at se til og så' tillige ud til at være godt at have, thi det var
fagert og tillokkende at skue. Men Armbåndet blev til en
Slange, der med sine hvasse Gifttænder sårede ham, der bar
det; Hornet forlængede sig og blev til en Drage, der tog
Livet af den, der bar det, og Tanden forvandlede sig til et
Sværd, der borede sin Od i Hjærtet på den, der bar den. De
andre blev bange for, at de skulde få samme ulykkelige
Skæbne som deres Stalbrødre, mente, at de uskyldige vilde
omkomme ligesom de skyldige, og turde ikke engang håbe,
at deres Uskyldighed sikrede dem. Så førte Døren til et
andet Værelse dem ind i et snævert Rum, hvor der
åbenbarede sig et endnu rigere hemmeligt Skatkammer fuldt
af Våben, der var for store til at passe til Legemer af
Menneskestørrelse. Imellem dem sås en Kongekåbe med
tilhørende prægtig Hat og et vidunderlig skjønt forarbejdet
Bælte. Thorkil blev så betagen af Beundring ved Synet af
disse Ting, at han gav sin Begjærlighed frie Tøjler og opgav
den Selvbeberskelse, han havde sat sig for; han, som så tit
-411-
1...,407,408,409,410,411,412,413,414,415,416 418,419,420,421,422,423,424,425,426,427,...976