Page 468 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

men da han havde nået Limfjorden, som på den Tid gjorde
Vendsyssel til en Ø, kunde han ikke komme længere, og
efter at have kastet et Spyd i Vandet dèr vendte han ikke blot
om ad Ejderen til, men gjorde det således, at det i højeste
Grad lignede en Flugt. Som Følge af, at han kastede sit Spyd
i Bølgerne for at efterlade et Minde om sig, kom Sundet til
at bære hans Navn, men al den Drabelighed han kom
stormende med, faldt til sidst ud til ingenting. Harald
forfulgte Resterne af Fjenden, som skyndte sig af Sted i Huj
og Hast, angreb Ebbe, som førte Bagtroppen, og dræbte ham
og dem, han traf på. Imidlertid havde Styrbjørn, tilskyndet
af sine Krigeres hånlige Opfordringer, letsindig betroet sin
Skæbne til sine Stalbrødres Tapperhed, og havde med
tåbelig Dumdristighed uden at oppebie Kongens og hans
Krigsfolks Tilbagekomst selv styrtet sig i Undergang. Han
vovede nemlig overilet at indlade sig i Slag efter letsindig at
have angrebet Svenskerne og faldt selv. Visselig må hver
den, som under vanskelige Omstændigheder mere retter sig
efter andres letsindige Råd end efter, hvad hans egen
Forstand siger ham, siges selv at byde Halsen frem for
Fjendens Sværd.
Derefter gav Thyra sig i Lag med at grave en Grav og bygge
en Forskansning fra Slesvig til Vesterhavet for at betrygge
Landet imod hemmelige Indfald af udenlandske Fjender, og
for yderligere at styrke denne Forskansning byggede hun
oven på den en Jordvold som det stærkeste Bolværk. Senere
opførte Kong Valdemar og Danmarks Ærkebiskop Absalon,
drevne af den samme Kjærlighed til Fædrelandet, oven på
den en Mur af brændte Sten for hellere at gjøre den gamle
Vold i Stand ved Hjælp af en stærkere ny Bygning, da den
forfaldt, end med Tiden at lade den helt falde sammen i sin
Svaghed. De brugte nemlig den oprindelige Befæstning som
Grundvold, fuldførte med Mandekløgt, hvad den brave
Kvinde ufuldkomment havde begyndt, og gjorde Værket så
-462-