Page 470 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Riget med sine Børns Liv og hellere vilde undvære at kaldes
Fader end Konge. Hvad kan være tåbeligere end denne
Konge, som gav to kjære Børns Liv hen for én Kamps
uvisse Udfald, som kunde få sig til at kjøbe Krigslykke med
Sønnemord og bringe Krigsguderne sin Barnløshed som
Offer! Følgen blev, at da Danskerne indlod sig i Søslag med
ham, mødte de alle Vegne, hvor de i Kampen vendte sig hen
for at angribe ham, et vældigt Uvejr, der tilføjede dem lige
så megen Skade som Fjenden. Ja, dette Trolddomsvejr
piskede de Danskes Hoveder således med usædvanlige
Haglslag, at deres Øjne blev fuldstændig blindede, som om
det var Pile, Bygerne angreb dem med, og de havde en
hårdere Dyst med Vind og Vejr end med Fjenden. Så blev da
Enden, at Nordmændene, hvem Himlens Kræfter hjalp i
højere Grad end deres egen Styrke, drev Danskerne på
Flugt, før end de fik slået dem ihjel, idet disse utvivlsomt
mærkede, at de havde Gudernes Vrede imod sig. Blandt dem
var Karlsevne og Sivald, som blev tagne til Fange af
Sejrherrerne, og skjønt de i Kampen havde øvet de herligste
Bedrifter, vandt de dog endnu større Hæder i Lænker, end de
havde vundet i Slaget. Hakon, som var opsat på at lære den
danske Ungdoms vidt berømte Mod og Manddom nøjere at
kjende, sendte nemlig to Mænd hen til Fangerne for grundig
at sætte deres Tålmod på Prøve, thi efter hvad Rygtet
fortalte, skulde de have så stor medfødt Sjælskraft, at de
ikke engang, når de blev slået i Ansigtet, så meget som
blinkede med Øjnene, men stadig bevarede den samme
Sindsro, hvor meget man end tirrede dem med Hug og Stød.
For at prøve det slog først den ene af Hirdmændene Sivald
med en vældig Knippel, men han blinkede ikke, ja han stod
endogså des stivere imod Skæbnen, jo hårdere den Prøve
var, hans Tapperhed blev sat på. Karlsevne viste ikke mindre
Sjælsstyrke, thi da den anden Hirdmand svang en Øxe imod
hans Hoved, strakte han ham til Jorden med et Spark, rev,
skjønt han var bunden, Øxen, han skulde have været
-464-