Page 475 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Skierne, han stod på, imod et Klippestykke og sønderbrødes;
han fik Stumperne rystet af sig, og det havde til Følge, at
han slap fuldkommen uskadt derfra, og medens han ellers
havde været Dødsens, hjalp dette heldige Skibbrud ham
uventet til at komme til Ankers og bjærge Livet; efter det
voldsomme Sammenstød med Brinken, hvorved han
mistede Skierne, kunde han nemlig løbe sikkert; men havde
de uoverstigelige Klippemasser og de uhyre Afgrunde ikke
hemmet hans Løb, vilde det uden Tvivl have ført ham lige
ud i Havet neden for Klippen. Nu blev han optagen på et
Skib, men Rygtet meldte den hadefulde Konge, at det var
gået ham ganske anderledes ilde, og Stumperne af Skierne,
som blev fundne i Vandet af nogle Søfolk, gav yderligere en
falsk Bekræftelse af, at han var bukket under for Faren. Men
da han nu holdt for, at hos Harald kunde han ikke med
Tryghed være, eftersom han skjønnede, at han i Steden for
at belønne ham for hans Mod og Manddom udsatte ham for
den ene Fare efter den anden, gav han sig i Tjeneste hos
hans Søn Svend for at lade sin Dygtighed komme ham til
gode.
Harald udrustede nu hele Rigets Flåde for ikke at have for
ringe Styrke rede til det store Værk, han havde for. Der var
nemlig på Jyllands Kyst bleven fundet en usædvanlig stor
Sten, som han vilde smykke sin Moders Grav med, og den
bød han skulde slæbes did af Flokke af Mennesker og Øxne.
Imidlertid var de, som sammen med Svend stod for Styret
på Flåden, blevne lede og kjede af Haralds Herredømme,
dels fordi han var gunstig stemt imod Kristendommen, dels
fordi han lagde usædvanlige Byrder på Almuen, og de
formåede og bestak da en Mand til snedig at forhøre sig hos
Svend, om han skulde være villig til at gribe til Våben imod
sin Fader og bemægtige sig Riget. Herved lod Svend sig
forlede til at tragte efter at vinde Riget ved Fadermord; han
takkede Sendemanden og svarede, at han med Glæde tog
-469-