Page 460 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

over deres Mod, som om den Overlast, hans Dattersønner
gjorde ham, var ham en sand Fornøjelse, og tog imod den
skammeligste Uret, som om det var den kosteligste
Velgjerning. Han holdt det nemlig for en langt større Dyd, at
de var tapre, end at de viste ham skyldig Ærbødighed, og
derfor anså han det for langt bedre, at de hjemsøgte ham
som Fjender end gjorde sig behagelige for ham som fejge
Mænd. I selve deres store Kjækhed så' han en Prøve på det
Manddomsmod, de vilde lægge for Dagen i Fremtiden, thi
han kunde ikke tvivle om, at de, som fo'r så kjækt frem
imod deres Mødrenefrænder, med Tiden også vilde
hjemsøge fremmede. I den Grad foretrak han den Uret, de
øvede imod ham, for skyldig Lydighed, at han med
Forbigåelse af sin Datter bestemte, at de skulde arve
England efter ham, idet han ikke betænkte sig på at lægge
mere Vægt på, at han var Bedstefader, end på, at han var
Fader. Deri handlede han jo nu ikke uforstandig, han var
nemlig på det rene med, at det sømmede sig bedre, at Mænd
havde Kongemagten end Kvinder, og holdt for, at der burde
gjøres Forskjel på en ukrigerisk Datter og tapre
Dattersønner. Således gik det til, at Thyra, skjønt hun selv
blev gjort arveløs, uden Misundelse så' sine Sønner arve
hendes Faders Rige: hun holdt nemlig for, at det, at de blev
foretrukne for hende, snarere var til Ære end til Skam for
hende.
Efter at de nu havde beriget sig ved at gjøre mangfoldigt
Bytte på Vikingetog, satte de med det største Mod deres Håb
til at angribe Irland. Medens de belejrede Dublin, som
holdtes for at være Landets Hovedstad, gik Kongen med
nogle få Folk, der var særdeles dygtige i Bueskydning, ind i
en Skov, der lå tæt ved Byen. Her var Knud med en stor
Mængde af sine krigere optagen af at se på Lege, der holdtes
ved Nattetid, og Kongen omringede ham da på svigefuld Vis
og afskjød langt borte fra en Pil imod ham; den ramte ham i
-454-