Page 459 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

var så hengiven til Vellyst, at hans Attrå var stærkere end
hans Ærbarhed. Og for ikke at foregribe den Elskov, Møen
formente ham, flyttede han sig ikke blot langt til Side fra
hende, men lagde oven i Kjøbet sit dragne Sværd imellem
dem, så at han delte Lejet imellem sig og sin Brud. Men den
Gammen, han frivillig havde givet Afkald på, havde han
kort efter af en frydefuld Drøm, thi da han var falden i Søvn,
bares det ham for, at der kom to Fugle ud fra hans Hustrus
Skjød, den ene større end den anden, og svang sig til Vejrs
og fløj op imod Himlen og da der var gået en liden Stund,
kom de tilbage og satte sig hver på sin af hans Hænder.
Anden og tredje Gang vovede de sig, efter at have hvilet sig
lidt, med udspilede Vinger op i Luften, men til sidst kom
den mindste af dem ene tilbage til ham, og dens Fjer var
bestænkede med Blod. Som han nu lå der i dyb Søvn,
jamrede han sig i sin Forfærdelse over dette Syn og fyldte
hele Huset med høje Skrig. Da hans Folk kom til og spurgte,
hvad der var på Færde, fortalte han, hvad han havde drømt,
og Thyra, som nu skjønnede, at hun vilde blive velsignet
med Afkom, opgav nu sit Forsæt og var lige så opsat på at
aflægge sin Kyskhed, som hun før havde været ivrig til at
bede om at måtte bevare den. Hun gav afkald på sin
Jomfrustand og hengav sig i Elskov, undte sin Husbond den
Gammen at favne hende, som han lystede, og lønnede ham
således for hans Dyd og Afholdenhed, men det vilde hun
aldrig have gjort, sagde hun, hvis ikke hans Drøm havde
givet hende Vished om, at hun vilde vorde frugtbar. Således
kom hun på en lige så snild som usædvanlig Måde, ved at
anstille sig kysk, til Kundskab om det Afkom, hun skulde
føde. Hun blev da heller ikke skuffet i sin Forventning, thi
det varede ikke længe, før hun havde den Glæde at blive
Moder til Knud og Harald. Da de havde nået
Manddomsalderen, udrustede de en Flåde og kuede
Slavernes tøjlesløse Overmod, og ikke engang England
undlod de at plage på samme Måde. Edelred glædede sig
-453-