Page 458 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

kongelige Magt og Myndighed uden at bryde sig om at
udvide den, holdt det for bedre at værne om det, han havde,
end at strække Hånden ud efter andres og var mere opsat på
at passe på det, som hørte ham til, end på at forøge det ved
at erhverve mere.
Da Rigets Ældste opfordrede ham til at gifte sig, begjærede
han den engelske Konges Edelreds Datter Thyra til Ægte.
Hun, som overgik andre Kvinder i Alvor og Dygtighed,
stillede sin Bejler det Vilkår, at hun først vilde gifte sig med
ham, når hun fik Danmark i Morgengave. Det gik han ind
på, og så blev hun trolovet med ham. Den Nat, da hun for
første Gang besteg det ægteskabelige Leje, bad hun på det
indstændigste sin Brudgom, om han i tre Nætter vilde lade
hende i Fred. Hun vilde nemlig ikke have Samkvem med
ham, før end en Drøm havde givet hende Varsel om,
hvorvidt hendes Ægteskab vilde blive frugtbart, og under
Skin af Kyskhed opsatte hun derfor sin Indvielse i
Ægteskabets Hemmeligheder, idet hun skjulte sit Forsæt, at
lære sit Afkom at kjende, under Blufærdighedens Slør og
med påtagen Ærbarhed ventede med at have ægteskabeligt
Samkvem med sin Husbond, til hun havde udforsket, hvad
Lykke hun vilde have med at forplante Ætten. Somme
holder dog for, at når hun lod sin Husbond vente på
Ægtesengens Glæder, var det fordi hun ved sin Afholdenhed
vilde formå ham til at antage Kristendommen. Skjønt den
unge Mand brændte af Elskov til hende, foretrak han dog at
give efter for hendes Afholdenhed hellere end for sin egen
Attrå, holdt for, at det var sømmeligere at bekæmpe sin
Elskovslyst end at nægte sin elskede, hvad hun med Tårer
bad ham om, thi han anede ikke, at det var af Beregning,
hun bad ham derom, men troede, det kom af Blufærdighed,
og således blev han, der burde have favnet hende som
Husbond, hendes Kyskheds Vogter for ikke lige ved
Begyndelsen af sit Ægteskab at få det Mærke på sig, at han
-452-