Page 474 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

lagde for Dagen såvel i Henseende til Legeme som til Sjæl,
både selv uskadt ud af Faren og friede sin Fader fra at
forsynde sig; Drengens mandige Sjæl lagde Styrke i hans
barnlige Legeme, og han lagde lige så meget Mod for
Dagen, medens han stod og ventede på Pilen, som Faderen
viste Dygtighed til at afskyde den, og ved sin
Standhaftighed bevirkede han, at både han og hans Fader
ikke satte Livet til. Men da Kongen nu spurgte Toke, hvorfor
han havde taget flere Pile ud af Koggeret, da han jo kun
havde Lov til at prøve sin Lykke i Bueskydning én Gang,
svarede han: "For med de andre at tage Hævn over dig, hvis
den første var gået fejl, thi jeg, der var uskyldig, vilde ikke
lide Straf, medens du ingen Straf fik for din Grumhed". Ved
disse frimodige Ord gav han til Kjende, både at han fortjente
Ros for sit Mod, og at Kongen havde fortjent Straf for den
Befaling, han havde givet.
Men kort efter, at han vel var sluppen fra dette Skæbnens
Uvejr, brød der et nyt løs over ham. Da Harald nemlig en
Gang gjorde sig til af sin store Færdighed i den Kunst at
løbe på Skier, som Finnerne er så dygtige i, dristede Toke
sig til at rose sig af, at det var han endnu dygtigere til, og
Kongen nødte ham da til at vise en Prøve på den Færdighed,
han havde gjort sig til af, ved at løbe ned ad den Klippe, der
kaldes Kullen. Hvad det skortede ham på i Henseende til
Øvelse, bødede han til fulde på ved sit Mod; thi da han var
steget op på Klippetinden, spændte han de glatte Skier under
Fødderne og satte i fuld Fart ned ad den stejle Skrænt med
en lille Stok i Hånden, og var Mand for med fast og sikker
Hånd tilbørlig at styre den hovedkulds Fart over de
fremspringende Klippestykker, og hverken den store Fare
eller nogen som helst Rædsel kunde hindre ham i at holde
sig støt og stiv. Synet af den umådelige Afgrund vilde have
skræmmet enhver anden og fået ham til at dåne af Skræk,
førend Faren endnu rigtig var begyndt. Omsider stødte
-468-