Page 472 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

sig selv af med sin Flåde, med des større Tryghed gik han til
at gjøre Bytte hos Fjenden. Skæbnen ynkedes da også over
denne danske Høvding, som søgte Værn for sine Søfolk i
Skibenes Tilintetgjørelse, da han skjønnede, at kun
fuldstændig Opgivelse af Flåden kunde hjælpe ham til Sejr.
Således hidførte han en lykkelig Afgjørelse ved denne lige
så farlige som kloge Beslutning. Danskerne bemægtigede
sig nemlig Sembernes Land, og efter at have dræbt
Mændene tvang de Kvinderne til at ægte dem, og efter
således at have overskåret de ægteskabelige Troskabsbånd,
der knyttede dem til Hjemlandet, idet de med større Lyst
holdt sig til de fremmede Kvinder, gav de ved at knytte ny
Ægteskabsbånd med dem Fjenden Lod og Del i deres
Lykke, og Semberne regner sig ikke med Urette for at
nedstamme fra det danske Folk, thi Sejrherrerne betoges i
den Grad af Kjærlighed til de fangne Kvinder, at de ikke
brød sig om at vende hjem, men foretrak det fremmede
Land for deres eget og de Ægteskaber, de havde indgået der,
for dem, de havde indgået hjemme.
Derefter døde Dronning Thyra Danebod, og Harald lod
hende stede til Jorde med den største Pragt og begrave tæt
ved Faderens Grav under almindelig Landesorg, thi der var
ikke det Hus, hvor man ikke sørgede bitterlig over hendes
Bortgang og mente, at ved hendes Død var hele Landets
Velfærd gået til Grunde. Hvor nu Kirken står, ser man de to
Ægtefællers Grave, en på hver Side af den.
Jeg kan ikke forbigå i Tavshed, hvad der nu følger. En Mand
ved Navn Toke havde en Tidlang tjent i Kongens Gård, og
da han i Dygtighed overgik sine Stalbrødre, havde han ved
sine fortræffelige Egenskaber skaffet sig adskillige Fjender.
En Gang tog han i en Rus i et Gildelag Munden for fuld og
pralede af, at han var så overvættes dygtig i Bueskydning, at
-466-