Page 479 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Borgen for ham, og det, der på denne Måde kom ind, betalte
han strax til dem, der havde taget ham til Fange.
Skåningerne og Sjællænderne kjøbte Skovene i Fællig og
betalte dem under ét, men i Jylland kjøbte kun Folk, der var
forbundne med hinanden ved Slægtskab, i Fællig.
På den Tid var det almindeligt, at Danskerne lå i Viking,
Slaverne gjorde det derimod kun sjælden, men nu begyndte
det også i større Udstrækning at komme i Brug hos dem,
idet Vikingerne i Byen Julin nu brugte de Danskes Kunster
imod Danskerne selv og gjorde dem mest Fortræd med det,
de selv havde lært dem. Denne Vane at gjøre Indfald i
Landet har i vore Dage Kong Valdemars og Ærkebiskop
Absalons ivrige Vågen over Undersåtternes Tarv fået Bugt
med, thi som Følge af deres kraftige Bistand kan man nu
dyrke Jorden i Ro og sejle trygt på Havet.
Svend, som tørstede efter at hævne de Nederlag, han havde
lidt, og især var opsat på med Våbenmagt at gjøre det af
med Julin, Tilholdsstedet for det ryggesløseste Pak, lagde
sig imidlertid med så stor en Flåde i Sundet mellem Øerne
Møen og Falster, at det var helt fuldt af hans Skibe. Da det
så' ud til, at han snart vilde vende sig imod Slavenland, holdt
Julinerne, som både var dristige og snilde, det for rådeligst
at forebygge Fjendens Angreb ved List. De vidste nemlig, at
Danskerne for Flådens Sikkerheds Skyld lod Vagtskibe sejle
omkring den om Natten, og så underkjøbte de nogle udsøgte
Søfolk, og dem lod de en Morgen, således som Folkene på
Vagtskibene plejede, sejle med en liden Båd ind i Havnen,
der var fuld af Skibe, så det så' ud, som om den vendte
tilbage fra Nattevagt; da de var nået hen til Kongens Skib,
sagde Styrmanden, at han havde noget, som det var Kongen
magtpåliggende at vide, at sige ham under fire Øjne.
Kongen troede, at han havde Bud at bringe om et eller
-473-