Page 482 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

det andet skammeligt at gå ind på, thi man kan blive nødt til
at udrede sine Midler til Fjenden, men at skrive den Uret,
man har lidt, i Glemmebogen og lade den strafskyldige gå
fri for Straf er en Velgjerning, man har Skam af, thi er det
svagt at bøje sig for Overlast, er det forsmædeligt at give
Afkald på Hævn for den; man har mindre Skam af at tvinges
over Evne end af ikke at bruge sine Kræfter ordentlig. I sin
Iver for at slippe fri for Fangenskabet var Kongen ikke sen
til at gå ind på det foreskrevne Vilkår og aflægge den
forlangte Ed på, at han ikke vilde hævne sig, og ved den
Velgjerning, han skjænkede Fjenderne derved, at de vidste
sig sikre, berigede han dem ikke mindre end ved Pengene,
han måtte udrede, og han viste så meget mere Trællesind,
som han fandt sig i at erhverve sig Friheden på en
skammelig Måde. Så meget havde Kjærligheden til deres
gamle Fædreland endnu at sige hos Rømningsmændene i
Julin, at de, da de vidste, at Haralds Søn var den eneste, der
var tilbage af Kongestammen, mente at burde spare hans
Liv, for at Riget ikke skulde gå over i fremmede Hænder.
Derfor begjærede de hans Penge, ikke hans Liv, og vilde
hellere råde Bod på deres Armod ved at tage hans Guld end
mætte deres Had med hans Blod.
Men Guds Vrede havde endnu ikke mistet sin Bråd over for
denne Fyrste, der var falden fra Religionen, thi Herren
hidsede også Sverige til Fjendskab imod Danmark. Kongen
af Sverige, som førte Tilnavnet Sejrsæl formedelst de Sejre,
han havde vundet, havde ikke glemt den Hjælp, Harald i sin
Tid havde ydet Styrbjørn imod Svenskerne, og var i høj
Grad forbitret på Svend. For at hævne sig førte han en Hær
over til Danmark, opsat på at gjengjælde den Fortræd,
Faderen havde gjort ham, ved at overvinde Sønnen. Thi
skjønt han var nær beslægtet med ham på mødrene Side, gav
han sin Harme Fortrinet for Frændskabet, og han gjorde det
så meget tryggere, som Svend for det meste kun havde en
-476-