Page 481 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Kvinderne holdt det snarere for en Fornøjelse end for en
Byrde at løskjøbe Rigets Støtte med deres egne Midler, og
man betænkte sig ikke på at frelse hans Liv ved, at alle
skjød sammen, hvad der skulde til, skjønt han først og stadig
havde lagt Vind på Frafald fra Religionen. Folket, som ikke
vidste, at han styrtede det i Fordærvelse, anså det for en god
Gjerning at lønne den største Ugudelighed med de største
Velgjerninger, omfattede ham, der havde forbrudt sig imod
sin Fader og imod Gud, med ufortjent Taknemmelighed og
lønnede med Kjærlighedsgjerninger, hvad det burde have
straffet. Lige så stort Had det havde næret til Harald, lige så
stor Kjærlighed nærede det nemlig til Svend, og medens det
havde afskyet ham, som indførte Kristendommen, elskede
det ham, som foragtede den. Således godkjendte Folket
Gudsforagteren og straffede den gudfrygtige, gjorde lige så
megen Ære af Sønnens Syndighed, som det havde vist
Faderens Fromhed Foragt, og blev ikke træt af at overøse
ham med Velgjerninger, fordi han havde afskaffet
Kristendommen, idet det tre Gange friede ham af
Vikingernes Fangenskab ved at udrede de fastsatte
Løsepenge. Han viste sig da også taknemmelig imod
Kvinderne og lønnede dem for, hvad de havde gjort for ham,
thi han gav Kvinderne lovlig Arveret, hvilket de hidtil ikke
havde haft. Men for at få det Sølv ind, som han skulde
udrede, lige så meget som tidligere, bød han, at hans
Jordegods skulde sælges, så ligesom han selv var bleven
solgt af fremmede, udbød han Riget til Salgs til sine
Undersåtter. Jeg ved ikke, om man skal ynke ham eller
ønske ham til Lykke, fordi han var bleven mager, thi hvad
han havde tabt i Huld, sparede han i Løsepenge, så Penge
tjente han ved det Svind. Forøvrigt lod Barbarerne sig ikke
nøje med at presse Penge af ham, men de handlede endnu
grummere imod ham ved også at nøde ham til at sværge, at
han ikke vilde bære Nag til dem og plagede således Staklen
med to Vilkår, af hvilke det ene var vanskeligt at opfylde og
-475-