Page 525 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ellevte Bog
Svend Estridssøn
Efter Magnus' Død var Forholdene i Danmark meget usikre
og udsatte for Tilfældets Omskiftelser, thi Svend, som mere
var kommen til Magten ved et Lykketræf end i Kraft af sin
Dygtighed, var ikke Mand for at bringe Danerigets Lykke på
Fode igjen. Det skortede ham nemlig i den Grad både på
Folkegunst og Myndighed, at han hverken mægtede at bøje
sine Undersåtters Hjærter, der var opfyldte af Forbitrelse
over den Uret, han tidligere havde tilføjet dem, til oprigtig
Ærbødighed for ham, eller at vinde deres Kjærlighed, så de
lod Vreden fare. Der var nemlig så meget af det gamle had
tilbage i Danskernes Hjærter, at de gav deres særlige
Følelser Fortrinet frem for Hensynet til det almene Vel og
hellere vilde lade Fædrelandets Ære gå til Grunde som
Følge af deres Koldsindighed end under denne Konges
Førelse bringe den på Fode igjen. Det er nemlig ikke nogen
let Sag at rykke indgroet Nag op med Rode, thi medens
Kjærlighed let kan forvandles til Had, plejer det at være
svært at vende Had til Kjærlighed, og det Sind, som en
Gang har fattet Afsky for nogen, kan sjælden bringes til at
tjene denne tro og oprigtig; når det først har næret heftigt
Fjendskab, har det ondt ved senere at blive venlig stemt.
Den Afmagt, der havde sin Oprindelse fra heftigt Fjendskab
og som var bleven næret ved hemmelig Avind, betog ikke
blot Kongen Håbet om at øve berømmelig Dåd, men tog
endogså Glansen af de Bedrifter, han virkelig udførte. Men
ligesom dette var et Vidnesbyrd om den Ringeagt, de
nærede for den ny Konge, vidnede det på den anden Side
om den Kjærlighed, hvormed de omfattede hans Forgænger;
-519-