Page 519 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

tog i Betænkning i Kraft af et Testamente at gjøre Fordring
på et Rige, som han efter sit Slægtskab slet intet Krav havde
på. Men Danskerne fandt også, at de af Hensyn til den
indgåede Overenskomst, som de ved Ed havde forpligtet sig
til, burde vise sig mere standhaftige i at overholde
Samvittighedens Bud end i at rette sig efter, hvad
Frændskab og Landsmandskab bød, og efter at have
overvejet begge Medbejleres Krav foretrak de derfor den
fremmede for deres Landsmand, idet de mere tog Hensyn til
det indgåede Forlig end til Slægtskabet med Kongehuset og
lagde mere Vægt på at holde, hvad de havde lovet, end på
Hensynet til Fædrelandet. De stillede sig altså af
Samvittighedshensyn på den fremmedes Side og forbigik
Knuds Slægtning, vilde hellere tage den Tort på sig at støde
deres egne Kongers Æt fra Tronen end bryde deres Ed, idet
de ved deres Valg ikke lagde an på at smigre, men kun tog
Hensyn til det Ord, de havde givet, og erklærede, at de
skyldte deres Samvittighed mere end Riget og ikke vilde
gjøre sig til Menedere ved at bryde deres Løfte. Hvor højt
må vi ikke sige, at Ret og Retfærdighed stod i Pris hos Folk
den Gang, når vi ser, hvor megen Vægt der blev lagt derpå
imellem Mænd af forskjellige Folkefærd! Gid Religionen,
som nu er bleven gammel i Gårde her i Landet, havde den
samme Magt og Myndighed i vore Dage, som den havde
hos vore Forfædre, da den endnu kun var spæd og knapt
havde slået Rod! Svend, som fandt, at den Overenskomst.
hans Søskendebarn havde sluttet, var tåbelig, søgte
forgjæves at få den kuldkastet ved at forestille Danskerne, at
det var umådelig dumt at bøje sig for dem, de før havde
hersket over, at give Afkald på den fælles Frihed for én
Mands tankeløse Eds Skyld og pludselig efter at have
udøvet det mest glimrende Herredømme at give sig i den
forsmædeligste Trældom. Men Almuen holdt vedblivende
på, at det var Overenskomsten og ikke Slægtskabet, der
skulde gjælde, og dens Samvittighedsfuldhed gik af med
-513-