Page 526 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

den Brøde, de begik ved at trodse Svend, satte Kronen på
den Troskab, de havde vist imod Magnus.
I Begyndelsen af Svends Regeringstid døde Roskildebispen
Avak. I hans Sted kom Vilhelm, der havde været både
Håndskriver og Præst hos Knud den Store, en Engelskmand
af Herkomst, men i rigt Mål udstyret med alle Dyder og såre
kyndig i alle gejstlige Sager. Indtil hans Tid havde
Skåningerne i kirkelig Henseende stået under
Roskildebispens Overhøjhed, men nu blev Bispedømmet
delt, Skåne blev selv et Bispedømme, og det ny Embede
blev oven i Kjøbet strax delt imellem to tæt ved hinanden
liggende Byer, nemlig Lund og Dalby, som delte
Myndigheden i kirkelig Henseende imellem sig og kappedes
om at håndhæve den. Henrik blev Biskop i Dalby og Egin i
Lund, men da Henrik drak sig ihjel, blev hele Myndigheden
og den dermed forbundne Værdighed tildelt Lundebispen
Egin, så begge Bispedømmer så at sige gik over på én Hånd,
skjønt det jo egentlig var Uret, at de ædruelige Borgere
skulde gå glip af den Ære, der var bleven dem til Del, fordi
deres fordrukne Bisp fik den Død, han havde fortjent. Men
Sjælehyrdens skammelige Drikfældighed gik nu ud over
hans Hjord, og den uskyldige By måtte bøde for sin Biskops
Umådelighed i Drik ved at give Afkald på Bispesædet. Den
ene lagde således hans usalige Drikkeri i Graven, den anden
blev forfremmet på Grund af sin fornuftige Mådeholdenhed,
thi sådan Umådelighed, som er utilbørlig for en Lægmand,
end sige for en Biskop, vil til alle Tider være Gjenstand for
Foragt, Spot og Latter. Således gjorde denne Drukkenbold af
en Biskop det af med Bispesædets Værdighed, som han
besudlede med sit skammelige Drikkeri, og det Embede, han
havde vanæret i levende Live, fik han ophævet ved sin Død,
og ved sin Begjærlighed efter at tømme denne Verdens
Bæger havde han da også fortjent at tabe sin Ret til at drikke
af Herrens Kalk. Den Stand, han burde have gjort Ære,
-520-