Page 534 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Kraft til ved sådan Løsagtighed, ægtede han, opsat på at få
ægtefødte Børn, Svenskekongens Datter Gyda, der var hans
Frænke, som om det kunde kaldes et virkeligt Ægteskab.
Således besmykkede han, da hans Hu stod til et helligt
Ægteskab, sin Løsagtighed med Ægteskabets Navn, og faldt
strax af én Synd i en anden, thi det var mere tilgiveligt, at
han havde Samkvem med Kvinder, der stod ham fjærnt, end
med én, der var ham pårørende, skjønt begge Dele er
brødefuld Ukyskhed.
Dette vilde Bisperne Egin og Vilhelm ikke lade gå upåtalt
hen, de søgte, men forgjæves, at få Kongen til at opgive
dette utilbørlige Ægteskab, formanede ham indtrængende til
at bryde det og bebrejdede ham, som ret og billigt var,
skarpt hans ukyske Lidenskab. Og da de mærkede, at deres
Formaninger ikke hjalp, klagede de over dette ulovlige
Ægteskab til Ærkebiskoppen af Bremen og overlod til ham
som deres foresatte at straffe Brøden. Da han nu gik i Rette
med Kongen for hans Ukyskhed og ved fromme og nyttige
Formaninger søgte at få ham til at opgive den, svarede
Svend ham med Trusler og lod ham vide, at han med
Våbenmagt vilde revse ham for hans uforskammede
Irettesættelser. Han kunde altså ikke finde sig i at blive sat i
Rette og holdt det for bedre at følge sin Grumheds
Indskydelser end at rette sig efter, hvad Mænd, der var
beklædte med hellig Myndighed, sagde, vilde hellere svigte
Religionen end opgive den, han havde ægtet. Af Frygt for, at
Svend skulde angribe Hamborg med sin Flåde, forlagde
Ærkebispen nu sit Sæde til Bremen.
Vilhelm søgte imidlertid ved sine Formaninger at få
Kongen, som virkelig pønsede på sligt, til at afstå fra sit
Forsæt, og ved sin fromme Tale og sine indtrængende
Formaninger fik han ham til at slå sin rasende Forbitrelse af
-528-