Page 518 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Overenskomst var selvfølgelig så meget tåbeligere, som det
kom til at bero på et Lykketræf, hvilket af de to Riger der
skulde opnå et anseligt Herredømme, og hvilket der skulde
have forsmædelige Trællekår. Denne Overenskomst sluttede
de og beseglede den begge med deres Ed. Derpå drog Knud
til England, og da han som Følge af Svends Forsynlighed
fandt Landet fuldstændig roligt, gjorde han sin Halvbroder
Edvard, som Emma havde født i sit første Ægteskab med
Edvard, til Medkonge, ikke fordi han nærede nogen
Broderkjærlighed til ham, men for ved Rundhåndethed og
Ædelmodighed at lægge en Dæmper på hans Ærgjerrighed
og ved at overlade ham en Del af Magten afholde ham fra at
tragte efter den hele. Derfor gjorde han ham til Medkonge,
ikke så meget fordi han nærede Agtelse og Venskab for ham,
som af Frygt for Englændernes Ærgjerrighed og den
Anseelse, hans fædrene Byrd gav ham. Men Edvards Sind
var ringere end hans Byrd, thi han gav adskillige Prøver på,
at det både stod ilde til med hans Hjærte og med hans
Forstand. Da Knud havde stået for Styret i to År, døde han.
Magnus den Gode
Da Knud var død, skyndte Svend sig at sejle til Danmark,
idet han satte sin Lid til, at han var hans nære Frænde.
Besætningerne lod han blive tilbage i England, og for dette
Riges Vedkommende stolede han ikke blot på
Godvinssønnerne, som han var nær beslægtet med, men
også på sin Medkonges Dumhed og Dorskhed. Da Magnus
spurgte det, bemægtigede han sig med Landsens Folks
Samtykke Danmark i Henhold til den sluttede
Overenskomst og som tilfaldet ham ved Knuds Testamente,
og fremlagde imod Svend, som beråbte sig på sit Slægtskab
med Knud, det Forlig. der i sin Tid var indgået, idet han ikke
-512-