lidet bevandret i boglige Kunster. Han havde været
Lagmand, før han blev Præst, og skjønt han kun var lidet
kyndig i Latinen, var han overmåde veltalende, når han
brugte sit Modersmål. Da de andre mærkede, at Kongen
foretrak ham formedelst hans Dyd, som han havde mere af
end de, besluttede de at drive Gjæk med ham ved på en
latterlig Måde at blotte hans Ukyndighed. Da han skulde
læse Messe, gav de ham en Bog, som de for at gjøre ham til
Latter havde streget et Par Bogstaver ud i. Da han efter
Bogen skulde læse den højtidelige Bøn for Kongen, kom
han som Følge af den Forfalskning, hans Medbejlere havde
foretaget med den, og som han ikke havde Kundskab nok i
Latinen til at opdage, til at kalde ham Guds Æsel i Steden
for Guds Tjener. En Tjener hedder nemlig på Latin famulus,
og nu havde de slettet de to første Bogstaver ud, så der stod
mulus, hvilket betyder et Æsel. De tilstedeværende brast i en
så umådelig Skoggerlatter over denne hans Ukyndighed, at
selve Gudstjenesten blev til Spot ved denne grove Skjemt.
Da Messen var til Ende, lod Kongen Bogen tage fra Alteret,
og da han så', at den for nylig var forfalsket af avindsyge
Hænder, og at det var denne Forfalskning, der var Skyld i, at
Bønnen var bleven fejlaglig læst, blev han greben af Harme
imod Svends Avindsmænd, irettesatte dem for deres Svig og
erklærede, at de var langt mere at laste for deres Misundelse
end Svend for sin Vankundighed, og hertil føjede han, at det
ikke skulde komme til at vare længe, før Svend kunde
bebrejde dem, der havde drevet Spot med ham, at de var
vankundigere end han. Derpå opfordrede han ham til at
drage til en Højskole og lovede, at han skulde betale. hvad
det kostede, og det var så langt fra, at han for den Sags
Skyld unddrog ham sin sædvanlige Omgang, thi han vilde
ikke have Ord for at begunstige hans Avindsmænds
Misundelse i Steden for at misbillige den. Svend rejste så
bort og arbejdede med den største Iver på at erhverve sig
Kundskaber, thi han var såre opsat på at dyrke
-530-