Page 537 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Videnskaberne, som han hidtil kun lidet havde lagt sig efter,
og for grundig at sætte sig ind i dem drog han af Landet og
gav sig i Lære ved en udenlandsk Højskole, udviklede de
overmåde gode Anlæg, han havde, og tilegnede sig grundig
Latinen. Med stor Lærvillighed erhvervede han sig stor
Kundskab i dette Sprog både i Henseende til Ordforråd og
Grammatik, aflagde den bondeagtige Stivhed, man havde
lagt ham til Last, og tilegnede sig ved Øvelse den smukkeste
Veltalenhed. Så ivrig var han til at samle sig Kundskaber, at
han efter kort Tids Forløb vendte hjem som en berømmelig
Mester i boglige Kunster, hvis Lærdom de, der havde spottet
ham for hans Vankundighed, ikke kunde andet end beundre.
Den højeste Plads i Kongens Gunst og Fortrolighed havde
Vilhelm, og han gjengjældte da også det Venskab, Kongen
nærede, thi ligesom Kongen elskede ham højere end alle
andre, viste han også Kongen større Trofasthed end nogen af
dem, han ellers havde om sig, og hvis Tjeneste udgjorde
hans tryggeste Værn. Følgende Tildragelse afgiver det
skjønneste Vidnesbyrd om Bispens Nidkjærhed og om
Kongens Ydmyghed. Da Svend nemlig fejrede Nytårsaften
med et stort Gilde, hvortil han havde indbudt sine
Stormænd, og det kom ham for Øre, at nogle af disse
hemmelig havde talt uærbødig og ondt om ham, mente han,
at de i drukken Kådhed havde røbet de forræderske Tanker,
de bar på. og i sin Forbitrelse sendte han Folk hen for at
dræbe dem i Trefoldighedskirken, da de om Morgenen kom
for at holde Bøn, som om Kirken var det Sted, der bedst
egnede sig til at slå Folk ihjel på. Han begik således en
dobbelt Forbrydelse, idet han ikke blot krænkede
Gjæsteretten, men også gjorde sig skyldig i Helligbrøde,
gjorde Guds Hus til et grueligt Rettersted og uden Hensyn til
Tid eller Sted blot gjorde, hvad hans Lidenskab tilskyndede
ham til. Bispen blev, som rimeligt var, harmfuld over denne
Krænkelse af Kirken, men lod i Førstningen som ingenting,
-531-