Page 541 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

havde tilføjet Religionen, lige så stor Ærbødighed viste han
den nu i sin Sønderknuselse. Men da han således ydmygede
sig, kom Bispen ham til Hjælp med usædvanlig Mildhed, thi
da Salmesangen var begyndt og den første Salme sungen, og
man efter Kyrie eleison skulde til at istemme Gloria in
excelsis, fik han af Drabanterne at vide, at Kongen lå og bad
uden for Kirkedøren. Han bød da Klerkerne holde inde med
Sangen og gik til Døren og spurgte Kongen, som han fandt
liggende dèr, hvorfor han teede sig således, og da Kongen
bekjendte sin Synd, lovede at gjøre Bod og bad om Bispens
Tilgivelse, hævede han strax Bandet, omfavnede ham, som
han lå der i Støvet, og bød ham aftørre sine Tårer, aflægge
Bodsdragten og atter iføre sig sit kongelige Skrud og være
ved godt Mod, idet han tilføjede, at han ikke burde vise sig
for den glade Menighed med Sorg i Sinde. Han kunde
nemlig ikke bære over sit Hjærte, at Kongen skulde bære et
nedslagent Åsyn til Skue, der så lidet passede til hans
kongelige Værdighed, eller ligge så ydmygt der ved Døren,
derfor opmuntrede han ham med venlige Ord, bød ham iføre
sig sin forrige Dragt, der passede bedre til hans høje Stilling
og, når han havde iført sig dette Skrud, komme ind i Kirken,
idet han mente, at han havde gjort tilstrækkelig stræng Bod
ved at te sig så ydmyg og bønfaldende kaste sig i Støvet.
Efter derpå at have pålagt ham den Bod, han havde at gjøre,
bød han alle Sangerne, som gjorde Tjeneste i Koret, at gå
ham i Møde, for at Modtagelsen kunde blive så meget
højtideligere, bød ham trine ind i Kirken og tog strax imod
ham med stor Ærbødighed og førte ham helt op til Alteret,
medens alle jublede af Glæde. Således bødede han nu ved
ærbødig Venlighed på den tidligere Strænghed og gav ved så
udmærket en Æresbevisning Kongen Oprejsning for den
forsmædelige Bortvisning og viste ikke ringere Ærbødighed
over for den bodfærdige end Strænghed over for
Misdæderen, ja betog endogså den sorrigfulde hans
Bekymring, indgjød ham Mod og forjog hans bitre Sorg ved
-535-