Page 540 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ord ilde op, hvormed han i sin ædle Harme overøste ham.
Derpå afførte han sig sit kongelige Skrud og iførte sig ringe
og simple Klæder, idet han hellere vilde bære Sorg til Skue
ved at bære grove Klæder end Gjenstridighed ved at vise sig
i Pragt og Herlighed, thi så hårdt havde den sørgelige Dom,
Bispen fældede over ham, ramt ham, at han ikke kunde
holde ud at bære Kongeskrudet, men aflagde Tegnene på sin
kongelige Værdighed og klædte sig i Bodsdragt, og sammen
med Skrudet aflagde han også sin kongelige Myndighed og
blev fra en vanhellig Voldsmand Guds oprigtige Tilbeder.
Han gik nemlig barfodet tilbage til Våbenhuset, kastede sig i
Støvet ved dets Tærskel, kyssede ydmygt Jorden og
bekæmpede med Blusel og Beskedenhed Harmen, som
Forsmædelse plejer at egge, thi han hævnede sig ikke strax,
fordi han var bleven vist bort, men sonede ved Skam og
Anger den Brøde, han havde begået ved at give Befaling til
at øve den blodige Gjerning. Jeg holder for, at hans Sjæl har
forvildet sig ind i Synden og ikke har haft hjemme der, thi
ligesom han af Overilelse blev dreven til sin ugudelige
Gjerning, således beherskede han siden sit Sind med den
største Beskedenhed og Ydmyghed. Hvor sagtmodig af
Hjærte må vi ikke sige, han var, eftersom han ikke blot
undlod at straffe Bispen, der åbenlyst med den største
Strænghed betjente sig af sit Embedes Myndighed over for
ham, men endogså fik sig til at vise ham Ærefrygt ved med
den største Ydmyghed at bede om Tilgivelse, så at han
fortjente den, både fordi han skammede sig og fordi han
gjorde Bod! Han vidste nemlig, at han ikke kunde forsone
Gud ved at gjøre Brug af sin Magt, men kun ved Ydmyghed,
derfor gjorde han prisværdig Bod for sin grumme Misg
jerning ved bitterlig at sørge over den, ja, skjønt han ved den
Måde, hvorpå Bispen havde skammet ham ud, var bleven i
høj Grad forvirret, lod han sin af Forsmædelsen
opskræmmede Fromhed få Overtaget over sin Harme, og
lige så stor en Krænkelse han ved sin grumme Befaling
-534-