Page 549 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

kongelige Myndighed til at hæve Almuens Magt, idet han
først og fremmest gav en Lov, i Henhold til hvilken den
anklagede fik Ret til at tage til Gjenmæle og forsvare sig,
inden Klageren fik fremført, hvad han havde til Støtte for
sin Klage. Medens det nemlig tidligere ikke havde været
tilladt at rejse Indsigelse imod vidnefast Søgsmål, fik den
anklagede nu Ret til at gjendrive Sagsøgerens Klagemål
med Ed. Denne Lov blev, efterhånden som den vandt Hævd,
ganske vist til Gavn for Enkeltmands Frihed, men skadelig
for Edens Hellighed, thi Retten til at fri sig for Tiltale, ikke
med Våben eller Vidner, men udelukkende med Ed, har
forført mange til at besmitte sig med Mened og derhos
fuldstændig ophævet Brugen af Tvekamp, thi de senere
Slægter fandt, at det er bedre at afgjøre Stridigheder med Ed
end med Sværdet, men er Sværdet farligt for Liv og
Lemmer, er Eden farlig for Samvittigheden. Denne Skik har
Danskerne hårdnakket bevaret og holdt fast ved til den Dag i
Dag, de vil hellere give Slip på Livet end give Afkald på
den, hellere sætte deres Velfærd på Spil end miste den.
Harald gik for øvrigt i den Grad op i Andagtsøvelser, at han
for dem forsømte at våge over, at de Love, han gav, blev
strængt overholdte; som Følge af den Slaphed, hvormed de
håndhævedes, gjorde alle ustraffet, hvad Fortræd de vilde,
og alt Værn for Ret og Retfærdighed blev kuldkastet. Han
betænkte ikke, at Gud finder mere Behag i, at en Konge
forvalter sit Rige rettelig end giver sig tom Overtro i Vold, i
at han strængt våger over Retfærdigheden end søger at
tækkes ham ved Overflod at Bønner, ja, at Gud Herren
lettere forsones ved, at man fremmer Ret og Retfærdighed,
end ved at man ofrer ham Røgelse, at han synes bedre om, at
man slår Synden ned, end at man slår sig for Brystet, at han
hellere ser en Konge tvinge Lasterne i Knæ end ham selv
knæle, og at Håndhævelsen af Fattigmands Ret er ham
kjærere end noget som helst Offer. Thi skjønt en Konge
rettelig bør lægge Vind på Religionen, sømmer det sig dog
-543-