Page 602 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

der således var blevet overdraget ham som Arv.
Imidlertid fik Harald, som hverken havde vundet Ry
hjemme eller ude, Lyst til at bøde på den Tapperhed, det
skortede ham på, ved at sanke sig Rigdom, og slet, som han
af Naturen var, styrtede han sig i Skjændselens dybeste
Afgrund, idet han lod sine Folk røve og stjæle til ham, andet
gav han ikke sine Tjenere at bestille, han klædte dem for det
Bytte, de gjorde, og kostede dem med det Kvæg, de røvede i
Nabolaget. Sommeren tilbragte han med Sørøvertog,
hvormed han hjemsøgte både sine Landsmænd og
fremmede, og for at kunne gjøre Roskilde så meget større
Fortræd byggede han lige ud for Byen en Fæstning, som han
fyldte med en Mængde af det værste Pak, og nøjedes ikke
med at røve og plyndre ude på Landet, men lod sine Trælle
anrette lige så stor Fortræd blandt Byfolkene. Trællene sneg
sig ved Nattetid hemmelig ind i Kramboderne og tog så
ustraffet af Varerne så meget, de lystede, medens andre satte
Byens Borgere deres dragne Sværd for Brystet og truede
dem på Livet, hvis de ikke rolig fandt sig i den Overlast, der
tilføjedes dem. Disse Voldsgjerninger og Ran bragte Byen,
som hidtil havde været i den største Velstand, i den dybeste
Armod. Tirret af alle disse Plagerier gav Landsens Folk sig
nu opfyldte af Harme til at hævne de Tab, Harald havde
påført dem, ved at bemægtige sig hans Gods, gjengjældte
hans Plyndringer ved at plyndre ham og røvede fra ham,
som han havde røvet fra dem, idet de holdt for, at det ikke
var fremmed Ejendom, de tilegnede sig, men deres egen, de
tog tilbage. Harald, som nu ikke længer kunde være tryg på
Landjorden, unddrog sig den ophidsede Mængdes Angreb
ved at flygte bort til Søs. I Betragtning af, at han var så grisk
efter andres Gods og alle Vegne på den skammeligste Måde
søgte ulovlig Vinding, sagde Knud, at han kunde lignes ved
en Fugl, der bygger sin Rede af alle Slags Fjer, som Stormen
så pludselig splitter ad til alle Sider, thi således vilde Harald,
-596-