Kjærlighed og så, for at de ikke skulde komme galt af Sted,
havde forlokket hende til at klæde sig i Mandsklæder og
hemmelig bortført hende. Manden fulgte hendes Spor og
traf hende i Ålborg i hendes sædvanlige Klæder; hendes
Elsker slap bort, og så førte han hende hjem igjen. Han
troede imidlertid, at Knud hemmelig stod bag ved denne
skammelige Gjerning og nærede siden lønligt Nag til ham,
skjønt han var ganske uskyldig i den.
Imidlertid var Kongen af Sverige død, og skjønt det tilkom
Svearne at vælge en ny Konge, tiltog Gøterne sig nu denne
Værdighed med Tilsidesættelse af de andres Ret og dristede
sig til at overdrage Magnus Kongemagten. Svearne vilde
ikke indrømme dem nogen Myndighed i så Henseende og
finde sig i, at et Folkefærd, der var mindre anseligt end de,
anmassede sig en Ret, som fra Arilds Tid tilkom dem, og
idet de hævdede deres gamle Myndighed, erklærede de
Magnus' Valg for ugyldigt, da Gøterne ingen Ret havde til at
vælge Konge, og valgte en ny. Denne blev strax efter dræbt
af Gøterne, og ved hans Død gik Herredømmet over til
Magnus, som nu fik Lyst til at gifte sig og derfor ved
Sendemænd bejlede til Kong Boleslaus af Polens Datter,
som blev trolovet med ham. Strax efter sejlede han med en
Flåde, der var samlet på hans Faders Befaling, og som stod
under hans Anførsel, til Venden, hvis Konge Vartislaus i
lange Tider havde ligget i Fejde med Danskerne og
Polakkerne. Niels belejrede her først Byen Osna og tvang
den til at udrede en Sum Penge for at få ham til at hæve
Belejringen. Derpå sejlede han til Julin, hvor Kong
Boleslaus stødte til ham med en stor Hær, og efter at have
fået denne Forstærkning erobrede han hurtig Byen. Efter at
have vundet denne Sejr skiltes han fra sin Forbundsfælle for
at drage hjem med sin Søns Brud. Vartislaus, som indså, at
hans Land var stærkt medtaget af den utålelige Hærjning,
begjærede imidlertid en Sammenkomst, for at de kunde
-598-
1...,594,595,596,597,598,599,600,601,602,603 605,606,607,608,609,610,611,612,613,614,...976