Page 612 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Vejen. Han kaldte dem, som alt tidligere havde sluttet sig til
Henrik angående dette skjændige Anslag, til sig og lod dem
sværge på, at de vilde tie stille med, hvad der blev dem
betroet. Med dem forbandt sig en Mand ved Navn Hagen
med Tilnavnet Jyde, som de ikke betænkte sig på at tage
med, skjønt han var gift med Knuds Søster. Efter at de
sammensvorne længe lønlig havde lagt Råd op om,
hvorledes de bedst kunde få Ram til den fromme Knud og
skille ham ved Livet, trak de omsider Enderne i deres
ulyksalige Rænkespind sammen. Ved den Lejlighed lå de
ned på Jorden, for at de, i Fald deres Anslag skulde blive
opdaget, trygt kunde gjøre deres Ed på, at de hverken
stående eller siddende havde lagt Råd op imod hans Liv, og
således benytte den Stilling, de havde indtaget, da de gjorde
det, som Middel til at fralægge sig deres Misgjerning, som
om de ikke vidste, at den, der, når han aflægger Ed, sætter
sine Ord på Skruer, også er Meneder. I deres falske og
vildfarende Enfoldighed holdt de for, at det var en større
Brøde at være ugudelig i Ord end i Gjerning, og at de ikke
krænkede Religionen ved, hvad de forbrød med deres
Hænder, men kun ved, hvad de syndede med Læberne. Da
Hagen Jyde mærkede, hvad Talen, som til at begynde med
faldt skikkelig nok, til syvende og sidst drejede sig om, og
han ikke vilde være med til at lægge Råd op imod Knuds
Liv, trak han sig strax ud af den ulyksalige
Sammensværgelse og forlod Forsamlingen for ikke at få Ord
for, at han mere havde handlet som en Stimand, end som det
sømmede sig en nær Pårørende. Sammensværgelsens
Formand lagde ham da på Sinde, at han ikke måtte bryde
den Ed, han havde svoret, hvortil han svarede, at han
hverken vilde fremme eller forråde deres Anslag, skjønt han
havde gjort bedre i at forebygge den Fare, den uskyldige
Knud svævede i, ved at åbenbare, hvad de havde for, end
finde sig deri i Tavshed. Magnus holdt det imidlertid for
rådeligst at skjule sit forræderske Anslag under Venskabs
-606-