Page 608 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

havde vist ham, og stævnede ham til at give Møde på Tinge.
Han indfandt sig før end Kongen på det Sted, hvor Tinget
skulde holdes, og da hans Farbroder kom, gik han ham
høvisk i Møde på tysk Vis uden Kappe og viste ham den
Ærbødighed at hjælpe ham med at stige af Hesten. Niels tog
nu Ordet på Tinge og sagde, at Svend Estridssøns Sønner
stadig var komne på Tronen, efter som de var gamle til, at de
bestandig havde ladet Tronfølgen rette sig efter Aldersfølgen
og Retten til at komme til Magten bero på Alderen, så at den
yngre aldrig havde fået Lov til at gå forud for den ældre.
Derfor var han også selv kommen sidst på Tronen, eftersom
han var den yngste, han havde fulgt det Mønster på
Beskedenhed, hans Brødre havde givet, og ikke gjort Vold
på Lykken, men ventet, til den tilfaldt ham, og ikke tilrevet
sig den, ikke med utidig Begjærlighed grebet efter den, før
Tidens Fylde var kommen. Knud derimod trådte ikke i
Forgængernes Fodspor, men brød med denne priselige Skik,
tilegnede sig Kongenavnet før Tiden, inden han endnu
havde Kongemagten, og undså sig ikke ved at tiltage sig
denne den højeste Værdighedstitel, før end den tilkom ham,
og falskelig lade sig kalde Konge af sine Mænd, skjønt han
gjorde klogere i ikke at optræde som Konge i Kraft af sine
undergivnes Smiger, men vente, til den endnu levende
Konge var død, thi det sømmede sig bedre for ham at vente,
til Tidens Fylde kom, end at tilegne sig Kongeværdigheden.
før end den tilkom ham. På denne og anden lignende Måde
kærede Niels over, at Knud havde taget Kongenavnet fra
ham.
Derpå rejste Knud sig. Han stod, inden han tog Ordet, en
Stund med nedslagne Øjne, svedte og sukkede. Derpå slog
han Øjnene op og tog sig sammen, og støttende sig til sit
Sværdfæste, som Skik og Brug er, tog han Ordet og sagde:
"De handler syndigt, Fader, som ophidser Jer, der ellers er så
sindig, i en sådan Grad, at det hverken sømmer sig for Eders
-602-