Sider Rytterne, som skulde falde Fjenden i Ryggen.
Hovedmanden for den Opstilling var Valdemar, som, skjønt
han endnu kun var ung af År, var i Besiddelse af overmåde
megen Snildhed; det var ham, der havde givet Anvisning på
at stille Fodfolkene imod Fjendens Fodfolk og lade Rytteriet
falde ham i Flankerne og Ryggen. Knud, som af
Forberedelserne skjønnede, hvad Fjendens Hensigt var med
denne dobbelte Opstilling, søgte at hindre ham i at udføre sit
Forsæt; for at han ikke skulde få Lejlighed til at falde ham i
Ryggen, førte han hele Styrken ind imod hans Fodfolk, hvor
de stod tættest, og nedhuggede næsten dem alle sammen, thi
der blev kun gjort nogen Modstand hist og her. Men dette
tapre Angreb afværgede ikke den Fare, der truede ham, thi
Svend delte sit Rytteri og omringede Fjenden med det fra
begge Sider; Hestene, som Knud havde ladet opstille bag
ved sin Slagorden af Frygt for, at hans Folk skulde betjene
sig af dem til at flygte, bragte han i Uorden og angreb så de
fjendtlige Fodfolk, der var indesluttede fra begge Sider. Da
Knud så' det, forandrede han sine Krigsfolks Stilling og lod
dem gjøre omkring og vende sig imod Rytterne i Steden for
som før imod Fodfolkene, thi han anså det for nødvendigt, at
de tog Kampen op med dem, der faldt dem i Ryggen. Svend,
som ikke ret stolede på Krigslykken og var bange for at
udsætte sine Heste for Fare, trættede Fjenderne ved at
angribe dem fra Siderne og lagde, i Steden for at holde
rigtigt Slag med dem og give dem Lejlighed til ret at slå fra
sig, an på ved at falde over dem snart hist og snart her at få
dem til at bukke under for Mødighed og Hede, og angreb
hårdest dem, der dristig vovede sig for langt ud fra
Slagordenen og derved udsatte sig for Fare. Tirrede af alle
disse Anfald fra forskjellige Hold og medtagne af jævnlig at
måtte forsvare sig imod alle disse Flankeangreb, blev de
omsider så matte og mødige, at de imod al Krigsskik satte
sig ned for at hvile sig midt i Kampens Hede. Og da der
ingen Udvej var til Flugt, og de ikke længer havde Kræfter
-654-