Page 668 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

skulde dø, thi de holdt for, at alt vilde gå heldigere for dem,
når de, førend de drog i Kamp, rettelig havde forsonet sig
med Gud. De førte kun liden Rejsekost med, undgik alt,
hvad der kunde være til Byrde og Hinder, nøjedes med
simple Hærklæder og tarvelig Kost og førte ikke noget med
sig, der kunde sinke deres Sejlads. De var meget nøjsomme
og måtte våge meget; den Smule Søvn, de fik, fik de,
medens de sad ved Årerne. Når de sejlede langs Kysten, lod
de den altid først undersøge af Spejdere, for at de ikke
uventet skulde blive overraskede. Når de lagde ind under en
eller anden Ø, søgte de altid til den Side, hvor Vinden bar
på, men sendte Spejdere over til den Side, hvor Vinden bar
fra, fordi fremmede Skibe plejer at søge til Havne, hvor
Vandet er stille. De kæmpede tit med Fjender, men sejrede
altid med Lethed, og næsten uden at det kostede dem Blod.
Byttet delte de ligelig imellem sig, Styrmanden fik ikke
mere end den simple Rorkarl. Når de fandt kristne
Mennesker som Fanger om Bord på et Skib, de havde taget,
gav de dem Klæder og sendte dem til deres Hjemsted, så
stor Menneskekjærlighed viste de deres Medmennesker. De
tog til forskjellige Tider og på forskjellige Steder to og
firsindstyve Sørøverskibe, men deres Flåde talte aldrig mere
end to og tyve Skibe. Når det skortede dem på Penge, lod de
Borgerne udrede dem, og disse fik så til Gjengjæld Hælvten
af Byttet. Dette Fribytterlav begyndte som sagt i Roskilde,
men bredte sig fra Byen ud blandt Bønderne og blev støttet
af næsten hele Sjælland, thi fra en lille og ringe Begyndelse
voxede det sig snart stort, og dets Iver svækkedes ikke i
nogen Måde, førend det atter havde skaffet Landet Fred.
Imidlertid var Knud med de få Folk, der havde fulgt ham i
Landflygtighed, draget til Lille-Frisland, der også hører
under Danmark. Denne Landsdel har frugtbart Agerland og
fuldt op af Kvæg. Landet, som ligger ud til Havet, er lavt, så
at det undertiden oversvømmes. For at Bølgerne ikke skal
-662-