Page 656 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ved andet end Veltalenhed og ikke havde nær så megen
Kløgt som Tungefærdighed, kom hen til Byen, red han først
nok så kry omkring hid og did foran Volden, og det varede
ikke længe, før han begyndte at holde en flydende Tale til
dem, der holdt Vagt på Formuren. Han var imidlertid mere
veltalende end heldig til at røgte sit Hverv, thi Ebbe svarede
snildelig med fagre og blide Ord på hans Tale og sendte
nogle unge Mennesker ud til ham, tilsyneladende for at
overgive Byen, men i Virkeligheden for at gribe ham, og da
en af dem var kommen helt hen til ham, greb han voldsomt
Hesten i Tømmen, de andre skød bag på, og således førte de
Sendemanden fangen ind i Byen. Han blev først lagt i
Lænker, og siden, da Svend kom til Roskilde, fik han
Øjnene stukket ud og kom således til at undgjælde for sin
uforsigtige Tale. Da Knud spurgte det, mistvivlede han om,
at han kunde bemægtige sig Byen, og vendte tilbage til
Jylland, men så snart han så' sin Lejlighed, faldt han atter
ind i Sjælland i Håb om denne Gang at have bedre Lykke
med sig, lagde uventet ind i Isefjord, overrumplede og
indtog Roskilde og brændte Ebbes Hus, efter at denne var
flygtet til Svend. For at han ikke skulde blive nødt til at
rømme Byen af Mangel på Levnedsmidler, besluttedes det,
at hans Krigsfolk skulde underholdes på Borgernes
Bekostning. Den samme Velvilje viste Skåningerne Svend,
thi for at han ikke, når hans Midler slap op, skulde blive
nødt til at nedlægge Våbnene af Mangel på Levnedsmidler,
gav de hans Krigsfolk Kosten på offentlig Bekostning; i den
Grad kappedes man på begge Sider om at indlægge sig Ære
og Fortjeneste. Imidlertid stødte nogle højbårne og for deres
Krigsbedrifter overmåde navnkundige Jyder til Svend med
to Skibe, og styrket ved deres Hjælp drog han sammen med
Eskild med sin Hær over til Sjælland og holdt Slag med
Knud ved Tåstrup. Da hans Fylking begyndte at vige, blev
han bange og gav sig på Flugt sammen med de fejge, men
de, som havde Mod og Mandshjærte, sejrede og kaldte ham
-650-