Page 654 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

opsatte på at kæmpe for Kristendommen, mødte op på
Strandbredden for at slutte sig til Danskerne. Nu blev Byen
Dubin, der var såre berygtet for sit Sørøveri, belejret af
begge de forenede Hære, idet alle Danskerne gik fra Borde
med Undtagelse af nogle ganske få, der blev tilbage for at
passe på Skibene. Da Rygboerne fik at vide, hvor få de var,
besluttede de til at begynde med at yde de belejrede Bistand
ved at gjøre det af med den fjendtlige Flåde. De angreb
Skåningerne, der lå yderst, og nedhuggede næsten dem alle
sammen. Jyderne glædede sig over det Mandslæt, der var
blevet anrettet iblandt dem, thi de regnede dem ikke for
Stalbrødre, fordi de ikke havde samme Konge som de; de
havde nemlig endnu ikke glemt Slaget ved Fodevig, og det
Had, der nys havde været imellem dem, gjærede endnu i
dem, så vanskeligt er det for Folk, som bærer Nag til
hinanden, at forliges, når det gjælder det almene Vel. Asger
fra Roskilde, som af Kongen var bleven sat til at tage Vare
på Flåden, forlod fejgt sit Skib over Hals og Hoved, lod sig i
en Båd ro ud til en Kjøbmandsskude, hvor han skjulte sig,
og indjog således ved sin skammelige Flugt dem Skræk,
som han ved at foregå dem med et godt Exempel burde have
opmuntret til at kæmpe tappert. I Førstningen bandt
Skåningerne deres Skibe tæt sammen, for at de, som var
rædde, ikke skulde kunne fly, men da de var bleven
overvundne, overhuggede de på Må og Få Tovene, som de
så omhyggelig havde bundet Skibene sammen med, og en
Del af dem faldt for Fjendens Sværd, en Del sprang over
Bord og fremskyndede således selv deres Død. Da
Rygboerne skjønnede, at adskillige af Skibene vilde være
vanskelige at tage, fordi de var så store, lagde de de ryddede
Skibe ind imellem deres egne, som om de var fuldt
bemandede, tjældede over dem og dækkede dem således til,
at man ikke kunde se, at der ingen Folk var på dem, for
således at skræmme Fjenden ved at give det Udseende af, at
de havde dobbelt så mange Skibe, som de i Virkeligheden
-648-