Page 659 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

om, at Ebbe Skjalmssøn var død. Herover blev han så
nedslået, at han førte sin Hær tilbage til Sjælland igjen og
opgav det påtænkte Angreb, thi han foretrak at sørge over
den Kriger, han havde mistet, frem for at give sig i Kamp
med sin Medbejler. Der havde nemlig været så stort Venskab
imellem ham og Ebbe, at han ikke foretog sig noget på
Tinge eller i Felten uden at rådføre sig med ham, og både
når det drejede sig om hans egne og om Rigets Anliggender,
rettede han sig ganske efter hans Mening. Men da han havde
forvundet sin Sorg over dette Dødsfald, drog han imidlertid,
for at optage Krigen på ny, gjennem Fyn over til Jylland,
hvor han fik de Viborg Borgere til at gribe til Våben for sig
ved at love dem Frihed for alle kongelige Skatter. Knud
rykkede mod Viborg med en stor Hær, han havde samlet i
den vestlige Del af Landet, og han vilde uden Tvivl være
gået af med Sejren, hvis han ikke havde fulgt sine Venners
Råd og ladet sine Ryttere stå af Hestene for at kæmpe til
Fods. Hans Stormænd mente nemlig i Betragtning af, at det i
de tidligere Slag altid var gået dem uheldigt med Rytteriet,
at man burde berøve de fejge Lejligheden til at flygte og ved
at tage Hestene fra dem tvinge dem til at slås. Knud fik med
nogle få Ryttere sin Plads midt iblandt Fodfolkene, for at
han kunde se, hvor godt hans Krigsfolk gjorde deres Sager.
Svend havde aldrig før næret større Mistillid til sin Lykke,
men da han så', at hans Fjender af egen Drift skilte sig ved
det, de skulde have Nytte af i Slaget, forvandledes hans
Modløshed til det frejdigste Håb. Han vidste nemlig godt, at
når de intet Rytteri havde, vilde de kun komme langsomt af
Sted og slås dårligt, så at de, langt fra at styrkes derved,
tværtimod svækkede deres Forsvarsevne. For at det ikke
skulde hedde sig, at han ingen Fodfolk havde, bød han de
Viborg Borgere, som ikke forstod sig på at bruge Heste, at
kæmpe til Fods og fordelte nogle af dem blandt
Bueskytterne og Slyngekasterne; disse havde små Blider og
Kastesten til Våben. Næst dem opstillede han på begge
-653-