Page 665 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

fordi han var kjed af, at Krigen således trak i Langdrag. Da
Svend nu havde opbrugt alle sine Midler, eftersom der gik
meget med til at underholde Krigsfolkene i Byen, og ikke så'
nogen Udvej til at trække Krigen længere ud, mente han, at
han måtte vove noget, selv om der var Fare derved, og
begav sig om Natten hemmelig den lange Vej til Fjendens
Lejr og kom over den om Morgenen, da Folk, som ingenting
anede, var til Messe. De blev såre forskrækkede, og, efter
som de havde mere eller mindre Mod til, flyede nogle,
medens andre greb til Våben. Midt imellem dem og Svends
Folk flød der en Å, som var fuld af Hestehuller, og der var
kun ét Vadested over den, som Svends Folk ikke kjendte,
men som Knuds vidste Besked om, da de i Forvejen havde
undersøgt Egnen. Det er en lille Å, som man før aldrig
havde hørt Tale om, men dette Slag har gjort den
navnkundig. De af Svends Folk, der vovede sig ud i den,
kom, da de ikke kjendte Forholdene, ud på Steder, hvor de
ikke kunde komme over, Hestene sank i, og de måtte bøde
med Livet for deres ubetænksomme Ilterhed; de, som
opdagede Faren, blev stående på den anden Bred og brugte
deres Slynger og Kastespyd, da de ikke kunde komme til at
kæmpe på nært Hold, fordi Floden lå imellem. Tyskerne,
som var opsatte på at lægge deres Tapperhed for Dagen,
vilde nu ikke længer lade sig opholde af Floden og drev
deres Heste ud i Vadestedet. Da Valdemar så', at dèr kunde
man ride over, red han did for at hindre Fjenderne i at
komme over, red ind på Livet af dem og brød på Riddervis
sin Lanse på en af dem. Til Gjengjæld satte fire Mand med
deres Lanser så stærkt ind på ham midt ude i Vandet, at hans
Hest satte sig på Bagen, men han var så dygtig en Rytter, at
han ikke faldt af. En femte Mand jog sin Lanse ind imellem
Hjælmen og Panden på ham, hvor den blev siddende, men
han slog den over med sit Sværdfæste og trak den ud. Da det
var overstået, fik han sin Hest på Benene igjen og sprængte
over Vadestedet med nogle få Mænd, og for at de, der fulgte
-659-