Page 661 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

til at slås, fandt de det rådeligst, da de ivrig så' sig om efter
Frelse, lidt efter lidt i sluttet Fylking at rykke hen imod den
By, hvis Borgere de nys havde slået på Flugt, for at søge
Tilflugt i deres Fjenders Huse. I sluttede Rækker rykkede de
ind i Byen efter at have truffet Anstalter til at dække sig
imod Angreb i Ryggen og drive Fjenden tilbage. Så stort
Mod kan den hårde Nød give Folk.
En af Kong Svends tapreste Krigere ved Navn Bjarke var på
alle Sider bleven omringet af Fjender og værgede sig med
beundringsværdig Tapperhed ganske ene imod en stor
Skare. Omsider, da Sveden ligefrem blindede ham, og hans
Skjold var sønderhugget, greb han sin Øxe med begge
Hænder og hug i Flæng enhver, der kom ham nær, ned for
Fode, både Venner og Fjender. Da Valdemar, som havde haft
meget tilsammen med ham og var hans gode Ven, så' det,
mindedes han deres gamle Venskab og sprængte did opsat
på at stå sin Ven bi i Nøden. Bjarke troede, at det var en
Fjende, der kom farende, og gik løs på ham med Øxen, men
Valdemar greb fat i ham og kom Hugget i Forkjøbet, han fik
kun et voldsomt Slag i Skulderen af Skaftet, Øxen selv
ramte ham ikke, men det var med Nød og næppe, at han fik
reddet ham ud fra alle de Fjender, så ivrig strittede han
imod. Efter at han længe havde gjort Modstand, fik han ham
dog bort og frelste ham således imod hans Vilje. Da han så',
at det var hans gode Ven, der havde taget ham til Fange for
at redde hans Liv, sagde han, at han gjærne tog imod hans
Hjælp, men ikke på den Måde, at han som en Fange skulde
gå og kige Hesten i Rumpen til Spot og Spe for alle, som så'
ham.
Nogle af Knuds Folk flyede strax, en Del skjulte sig i Byen,
og andre løb igjennem Gaderne og ud af den til den anden
Side. Knud selv flyede til Hest gjennem de snævreste Gyder.
-655-