Page 671 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

oven i Kjøbet én Gjenvej til med Sværdet, thi de anrettede
sådant et Nederlag blandt de flygtende, at Sejrherrerne snart
kunde gå over Floden på Ligdynger. Da Friserne var drevne
på Flugt, flyede Knud til Hest med nogle få Følgesvende.
De andre, som ikke kunde slippe bort, søgte Tilflugt i Byen.
Svend, som troede, at Knud også var der, angreb nu de
belejrede af al Magt i Håb om, at hele Krigen vilde være
forbi, når han fik Knud i sin Magt. Han afløste de sårede
med våbenføre Mænd, dem, der var matte og mødige, med
Folk, der havde udhvilet sig; og han nøjedes ikke med at
lade dem kæmpe om Dagen, men tog Natten med til Hjælp
og sørgede ved stadig at trænge på for, at de belejrede ikke
fik Ro til at hvile deres mødige Lemmer. Hvad der
yderligere bidrog til at øge de belejredes Mod, var, at
Kongen havde ladet dem, der var bleven tagne til Fange,
dræbe, og at ingen gjorde sig Håb om Tilgivelse, i Fald han
sejrede, eftersom de så tit havde forbrudt sig imod ham. På
den anden Side var Kongen bange for, at Friserne skulde
komme de belejrede til Undsætning, hvis han lod
Belejringen trække i Langdrag uden at holde Slag og ikke
snart fik Byen indtaget, og han drev derfor hårdnakket på
Kampen. Således drev Frygt dem på begge Sider til at
kæmpe med den største Ihærdighed og til ikke at lade sig
nøje med at slås om Dagen, men til også at tage Natten til
Hjælp. Det så' i Virkeligheden tvivlsomt ud, hvad Udfald
Slaget vilde få. Så lød der Råb og Skrig i Nærheden, og
Valdemar, som troede, det var Friserne, der kom, ilede med
Bannerne did, hvor Larmen kom fra, og fik efter kraftig
Modstand Bugt med en Del af Svends Folk, som han
vildledt af Mørket antog for Fjender, og således kom den
tapre Hertug, narret af Natten, til at anrette Mandslæt og
Nederlag blandt dem, det var hans Hensigt at hjælpe.
Byfolkene, der var helt medtagne af de mange Sår og af
Træthed, eftersom de aldrig kunde få Stunder til at hvile sig
og pleje deres Sår, og som ingen Undsætning fik, opgav nu
-665-