Page 673 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

fremmed Rige og indbød under Skin af Venskab Svend til en
Samtale, idet han mindede ham om, at de var gamle Venner
og Våbenfæller, lovede, at det skulde blive ham til Ære og
Anseelse, og lod ham vide, at han brændte af Begjærlighed
efter at se ham, men hans Værdighed som romersk Kejser
gjorde ham det umuligt at komme til ham. Svend havde
nemlig i sine unge Dage gjort Tjeneste i Kejser Konrads
Hird for at lære Krigsvæsenet, og dèr havde han længe tjent
sammen med Frederik, som den Gang ikke var højere på
Strå end han, og som var lige gammel med ham og også
ellers hans Jævning. Han efterkom Indbydelsen og begav sig
did med stor Pomp, ikke fordi han troede på den
underfundige Mands Ord, eller for at berøve sin Medbejler
hans Tilflugtssted, men for at Tyskerne, som kun kjendte
ham af Omtale, kunde få Lejlighed til at se ham, og for at
vise sig for dem, der beundrede det store Ry, der gik af ham.
Han indlagde sig også stor Hæder ved Hoffet på Grund af sit
prægtige Følge og hele det statelige Optog, han mødte op
med, og tiltrak sig hele Tysklands Opmærksomhed på Grund
af den Beundring, man nærede for hans Tapperhed. Han
holdt sit Indtog i Byen Merseburg, hvor en stor Del af
Tysklands Adel var til Stede. Han blev først modtagen af
Kejseren med stor Ære, men det varede ikke længe, før der
blev rejst forskjellige Beskyldninger imod ham, så Frederik
holdt kun ilde, hvad han havde lovet. Til sidst blev der stillet
ham det Vilkår, at han skulde give sig ind under Kejseren
som hans Lensmand, og Knud skulde så igjen have Sjælland
til Len under ham imod at give Afkald på sit Krav på
kongelig Magt og Myndighed. Vilde Svend ikke gå ind på
det, vilde Kejseren støtte Knud og sende en fuldt rustet Hær
ind i Danmark sammen med ham, og han skulde nok sørge
for, at den kom did før end Svend eller i alt Fald kunde
angribe ham strax efter, at han var kommen hjem. Svend
indså, at han under så vanskelige Omstændigheder enten
måtte udsætte sig for Fare eller give efter, lod, som han gik
-667-