Overenskomsten ændret end brudt, og da Kongen mente, at
han ikke kunde undvære Sjælland af Hensyn til den
nødvendige Tilførsel af Levnedsmidler, foreslog han derfor,
at han skulde give Knud et andet lige så stort, indbringende
og ærefuldt Len i Stedet. Det Forslag gik Kongen ind på og
gav ham et Len, der var fordelt i tre Landsdele, noget i
Jylland, noget på Sjælland og noget i Skåne, idet han gik ud
fra, at det vilde svække hans Magt, at hans Len således blev
splittet. Knud forlangte atter, at Valdemar skulde gå i Borgen
for den ny Aftale, og Svend, der var ivrig efter at få
Overenskomsten sluttet, fik ham ligesom forrige Gang til
modstræbende at gjøre det ved at erklære, at han hverken
vilde tage ham eller Knud det ilde op, om de faldt fra ham, i
Fald han brød Forliget. I Tillid til Valdemars Borgen tog
Knud så ivrig imod det Vilkår, der bødes ham.
Da Svend nu ikke længer troede, at han havde nødig at
frygte for Krig, forfaldt han til Hovmod, og da de fra
Fædrene nedarvede Sæder og Skikke ikke syntes ham fine
nok, indførte han, som om de var grove og plumpe, i deres
Sted dem, der var i Brug hos Naboerne, kastede Vrag på,
hvad der var dansk, og efterlignede, hvad der var tysk. Han
klædte sig på Tysk, og for at ingen skulde misunde ham det,
fik han sine Hirdmænd til at gjøre ligeså, så Kongens Gård
nu var fuld af pyntelige Junkere i Steden for som før af
Folk, der førte sig på Bondevis. Ja endogså for Måltidernes
Vedkommende forjog han den gamle Simpelhed, indførte
udenlandske Lækerier og finere Bordskik, så det var ikke
blot i Henseende til Klædedragten, men også til Mad og
Drikke, han indførte fine Moder. Også med Hensyn til
Antagelse af Hirdmænd og Hofsinder gik han frem på
samme Vis, thi han tog Æresposterne fra de ædelbårne og
gav dem til Gjøglere, fjernede udmærkede og berømmelige
Mænd fra sig og omgav sig i deres Sted med en Flok
kvindagtige Uslinger for ved således at fornedre Storfolk og
-669-