Page 676 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ophøje Småfolk at vise, hvor overmåde stor Magt og
Myndighed han havde, og for at de, der kom til Velstand,
skulde have Kongens Nåde og ikke deres Byrd at takke
derfor. Og han var ikke blot overmodig, men også gjerrig.
Han gjorde sig Fordel af deres Død, som han havde beriget,
og plyndrede de umyndige Børn, når de mistede deres
Forældre, holdt det ikke for en Skam og Skjændsel at bringe
Børnene af dem, ved hvis Bistand han selv havde opnået
Kongemagten, til Tiggerstaven. Selv Krigere, som han først
havde gjort til rige Folk, styrtede han i den usleste
Fattigdom, fordi han fortrød, hvad godt han havde gjort
imod dem. Ja, den store Bekostning, hans mange forslugne
Hirdmænd medførte, nødte ham endogså til at lægge større
Tynge på Bønderne både i Henseende til Hoveri og Skatter,
så medens han sørgede for, at hans Hirdmænd kunde leve i
Overdådighed, mistede han Almuens Kjærlighed.
Retstrætter, som hidtil var bleven afgjorte ved Ed, bestemte
han derhos nu skulde afgjøres ved Tvekamp og Kraftprøver,
så at den Dom, der burde have været overladt til fornuftig
Granskning af Sagen, nu udelukkende kom til at bero på, om
man havde øvet sine Legemskræfter mer eller mindre. Og
for ikke i nogen Henseende at undlade at lægge sit Hovmod
for Dagen holdt han det for uværdigt for en Mand i hans
ophøjede Stilling at holde Ting på den vante Vis, han lod
hånt om at stå på lige Fod med Folket, når han talte til det,
men plejede at stige op på et højere Stade og tale til Folket
nedenfor, når han skulde skifte Lov og Ret. Han lå også
jævnlig i Strid med Ærkebiskoppen af Lund, hvoraf han dog
havde større Fordel end Skade.
Da i de samme Dage Karl, Statholderen i Halland, var rejst
ud af Landet, blev Kong Sverkers Søn Hans optændt af
Elskov til Karls Hustru og til hans Søster, der var Enke.
Betagen af deres Dejlighed røvede han dem og bortførte
dem til Sverige for at tilfredsstille sin Lyst. Han skal have
-670-