handlet så skammeligt imod dem, at han tvang dem til at
have Samleje med ham skiftevis hver anden Nat, og
krænkede således disse kyske Kvinder ved at øve den
hæsligste Uterlighed imod dem uden Hensyn til, at den ene
af dem var en gift Kone og den anden en ærbar Enke, så
lidet bluedes han ved at give sin Vellyst frit Spil. Til sidst, da
både hans Fader og Folket forbandede hans Udåd, sendte
han dem hjem igjen. Svend besluttede at hævne denne
Skjændselsgjerning på hele det svenske Folk, som en
Forsmædelse, der var tilføjet alle danske, idet han holdt for,
at en offentlig Tort måtte man aftvætte i Fællesskab. Han
blev imidlertid forhindret i dette sit Forsæt ved sit
forestående Giftermål, thi han var nylig bleven trolovet med
en Datter af Hertug Konrad af Sachsen og skulde nu holde
Bryllup med hende, så af Hensyn hertil opsatte han
Krigstoget. Folk skyldte for Resten med Urette hende for at
råde og overtale Svend til at lægge sig efter udenlandske
Sæder og indføre ny Skik i Landet.
På denne Tid kom den romerske Kardinal Nikolaus sejlende
over Nordsøen op til Norge, som hidtil havde hørt under
Ærkesædet i Lund, men som han nu gav Selvstyre, idet det
fik sin egen Ærkebiskop. Han vilde også i Kraft af den Magt
og Myndighed, Paven havde overdraget ham, gjøre det
samme i Sverige, men da Svearne og Gøterne ikke kunde
blive enige om, hvilken By og hvilken Mand de skulde betro
denne store Værdighed til, lod han dem gå glip af den
tiltænkte Ære for deres Kivagtigheds Skyld og anså ikke
disse Barbarer, der endnu var ganske ukyndige i Religionen,
for værdige til at få et kirkeligt Højsæde. Da han nu i
Betragtning af Årstiden anså det for farligt at rejse hjem til
Søs, idet han var bange for at give sig ud på en
Vintersejlads, holdt han for, at det vilde være bekvemmest
for ham at lægge Vejen over Danmark og besluttede derfor
for at mildne den Vrede, han havde vakt dèr ved at tilstå
-671-